- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
449

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schønheyder, Ulrich Anton, 1775-1858, Søofficer - Schønnebøl, Erik Hansen, o. 1540 - o. 1592 - Schønnebøl (Schiønnebøll), Ulrik Frederik, 1705-69, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tjeneste som Interimsgouvernør i Trankebar. 1829 blev han 3.
Deputeret og 1834 2. Deputeret i Admiralitetet, s. A. Chef for
Linjeskibet «Dronning Marie» paa Besejling, 1833 Direktør for Søetatens
Hospital; i disse Stillinger forblev han til 1846, hvorefter han
ophørte at virke aktivt. Hans Død indtraf 21. April 1858. - S.,
der blev dekoreret med Danebrogsordenens Kommandørkors 1824
og med dens Storkors 1841, blev 1813 gift med Christiane Clausine
Hansen (f. 16. Avg. 1792 d. 6. Marts 1859), Datter af Biskop Peder
H. (VII, 36).

C. With.


Schønnebøl, Erik Hansen, o.1540-o.1592, var en
fattig Adelsmand fra Fyn, som i 1560-Aarene drog til Norge, hvor
hans Morbroder Christoffer Eriksen (Bernhoft, d. 1563) havde en
Forlening (Bakke Kloster) og var indgiftet i den nordlandske
Familie Benkestok. E. H. blev 1565 gift i Bergen med sin
Morbroders Enkes Søster Brynilda og fik med hende Gods i Norge,
som han efter Hustruens og et Barns Død arvede. Han blev
ogsaa Foged paa Nordmøre og fik o. 1570 som selvstændigt Len
Lofoten og Vesteraalen indtil 1579; han blev senere boende i
Vesteraalen, i det en af de følgende Lensherrer overdrog ham
Fogderiet her. Han døde barnløs efter 1591, men før 1595,
hvorefter hans Gods deltes mellem hans Hustrus Slægt og hans yngre
Broder Peder, som var Lagmand i Nordland og fortsatte Slægten
i Norge. E. H. havde i sin Ungdom foretaget Sørejser i
Sydevropa, men opholdt sig sin meste Tid i Nordland, i hvis haarde
Klima han maatte foretage hyppige Sørejser og derved lærte Landet
og Folket at kjende. Han forfattede i 1591 en «Lofotens og
Vesteraalens Beskrivelse», som er trykt 2 Gange i det 19.
Aarhundrede og navnlig giver en livlig Skildring af Lofotens Fiskerier.

(Norsk) Hist. Tidsskr. 2. R. IV, 190 ff. 303 f.
Hist.-topogr. Skrifter om Norge, udg. ved G. Storm, S. 177 ff.

Gustav Storm.


Schønnebøl (Schiønnebøll), Ulrik Frederik, 1705-69, Præst,
er født paa Møen, hvor Faderen, Schoutbynacht Hans S., var Direktør
for Navigationsskolen og Indrulleringschef. Han var af gammel
norsk Adel. Moderen hed Josina Maria f. Macody. Han deponerede
fra Sorø 1723 og blev længe liggende i Kjøbenhavn, hvor
han 1727 tog Attestats og udgav flere Disputatser. 1734 blev han
Lærer for P. F. Suhm, der omtaler ham som en alvorlig og god
Mand. 1736 blev han ansat som Præst ved Zions Menighed i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free