- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
451

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schøning, Carl Frederik, 1816-77, Officer - Schøning, Gerhard, 1722-80, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af flere andre Kommissioner, deriblandt den af 1870 til Udarbejdelse
af et Lovforslag om en ny Straffelov for Hæren. I 1871 blev han
Chef for 23. Bataillon og anvendtes Aaret efter som Chef for 2.
Lejrbrigade, ligesom han ogsaa varetog Tjenesten som Souskommandant
i Kjøbenhavn, hvornæst han i 1873 udnævntes til Kommandør
af Danebrog af 2. Grad. Endelig var han i 1875 Medlem af en
Kommission til Udarbejdelsen af «almindelige Regler for
Troppeføring i Felten». Sin rige Erfaring paa Hæradministrationens
Omraade nedlagde han i «Bataillons- og Kompagnitjenesten ved den
danske Armé» (I-IV, 1861-75), en Haandbog, som blev meget
benyttet. Endnu i Sommeren 1876 var han atter Chef for 2.
Lejrbrigade; men 26. April 1877 afbrød Døden hans Løbebane. – 8.
Marts 1851 havde han indgaaet Ægteskab med Emma Heloise
Victorine Kofoed, Datter af Justitsraad Johannes Michael K.,
Kontorchef i Hof- og Stadsretten.

P. N. Nieuwenhuis.


Schøning, Gerhard, 1722-80, Historiker, var født 2. Maj
1722 paa Gaarden Skotaas i Buksnæs Præstegjæld (Lofoten) og
Søn af Handelsmand og Tiendeforpagter Andreas S. og Martha f.
Ursin, en Præstedatter. Efter foregaaende Undervisning af et Par
Præster kom han 1739 i Throndhjems Skole, hvis Rektor den Gang
var den udmærkede Skolemand Benjamin Dass (IV, 200). Han var
saa heldig at blive denne Mands Yndling og gjorde under ham
store Fremskridt. I 1742 kom han til Universitetet, tog 1744
theologisk Examen og 1748 Magistergraden, men havde dog allerede som
Student trods trange Kaar ved Siden af klassisk Filologi, hvori
han drev det meget vidt, med Forkjærlighed dyrket Historien.
Det var H. Gram, der gav ham de videnskabelige Impulser, og
han havde af denne faaet Løfte om at blive Amanuensis ved det
store kongl. Bibliothek, hvoraf der dog ikke blev noget, da Gram
døde 1748. I 1750 betraadte han Forfatterbanen, og i 1751 udkom
hans for den Tid mærkelige Arbejde «Forsøg til de nordiske
Landes, særdeles Norges, gamle Geografi», udgivet af Danske
Selskab, i hvilket S. netop da optoges. S. A. blev han Rektor i
Throndhjem, i det Dass, med hvem han til dennes Død stod i
den intimeste Forbindelse, oplod ham dette Embede imod en
aarlig Afgift.

Som bekjendt rejste S. op til Throndhjem ledsaget af Suhm,
der forblev netop lige saa længe der oppe som han, og disse 2
lærde kom til at leve sammen i disse sine kraftigste Aar under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free