Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seerup, Søren, 1654-1736, Præst - Sefeldt, s. Seefeldt (ovfr. S. 466 ff.) - Segelcke, Thomas Riise, f. 1831, Landøkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsømmelighed. Sagen kom for Højesteret, som dog frikjendte S.s Arvinger.
S. var 3 Gange gift: 1. (1681) med Ingeborg Baggesdatter (d. 1685),
en Kjøbmandsdatter fra Ribe, 2. (1687) med Dorthe Margrethe
Terpager (d. 1695), Søster til ovennævnte Dr. T. og Enke efter den
1. Hustrus Broder, 3. (1707) med Susanne Cathrine f. Worm (d.
1720), Datter af Præsident Matthias W. i Ribe. – En Datter af
sidste Ægteskab var gift med Præsten J. Kinast paa Frederiksberg
(IX, 167).
Giessing, Jubel-Lærere II, 1, 331 ff.
Frost, Efterr. om Ribe Domkirke S. 55 f. 76 ff. 161.
Hanssen, Efterr. ang. Byen Ribe I, 4 ff.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
A. Jantzen.
Sefeldt, s. Seefeldt (ovfr. S. 466 ff.).
Segelcke, Thomas Riise, 1831-1902, Landøkonom. Han er
en Søn af Proprietær Eiler Hagerup Bornemann S. og Ane
Kirstine f. Bønnelyche og fødtes 2. Maj 1831 paa Kjærsgaard i
Hjørring Amt. Fra 1842-48 besøgte han den kongl. Realskole i
Aarhus og studerede derefter ved Polyteknisk Læreanstalt, hvor han
1854 tog Examen i anvendt Naturvidenskab. Allerede Aaret før
var han bleven Amanuensis hos Professor Forchhammer, en Stilling,
han røgtede til Sommerferien 1855. Aaret derefter fik han et
Stipendium for at studere Agrikulturkemi i Udlandet, men da
Faderen døde i Efteraaret 1856, tiltraadte han først Rejsen i 1857.
I 3 Aar rejste han i Tyskland, Schweits, Holland, England og
Frankrig. Han opholdt sig længst i Tyskland, hvor han studerede under
Støckhardt, og i England, hvor han lærte hos Lawes og Gilbert
paa Rothamsted. Efter endt Uddannelse ønskede disse ham knyttet
til dette verdensbekjendte Forsøgssted, men Professor B. S. Jørgensen
(IX, 23) fik ved Landhusholdningsselskabets Medvirken ham knyttet
til det danske Mælkeribrug.
Dette tilhørte den Gang den holstenske Mejerske. Hun var
som Regel dygtig og paapasselig, hun lavede som oftest fint Smør
og fin Ost, men hun gik rent erfaringsmæssig frem, og der var i
Produkternes Fremstilling noget for hende hemmelighedsfuldt, som
hun ofte ikke kunde forklare sig, og derved kom der tit en stor
Uensartethed ind i hendes Arbejde. Hun maalte Mælken med
Messingkjedelen, og Fingeren var hendes Thermometer, naar hun skulde
finde Temperaturen i Flødetønde, Kjærne og Ostekar. Hun taalte
ikke nogen Indblanding i Faget, og Landmændene vare fuldstændig
ukyndige i Mælkeribrug. S. satte sig nu først ind i dette paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
