- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
516

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Jørgen, -1570-, til Hvolgaard, Gross-Nordsee, Perdøl og Güldenstein - Sehested, Karen, 1606-72, født paa Arensborg paa Øsel - Sehested, Knud, f. 1850, Godsejer, Landbrugsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da ikke foreligger Forvexling med hans Frænder og Navnefættere
J. S. til Kluvensiek og J. S. til Krummendiek – og 1597 paa
Gottorp. Desuden var han holstensk Raad, men frasagde sig alt 1590
denne Bestilling. Han synes endnu at have levet 1610 og maa
altsaa have opnaaet en høj Alder. Hans Hustru, Anne Ditlevsdatter
Buchwald, døde 1626.

Thiset.


Sehested, Karen, 1606-72, født paa Arensborg paa Øsel, en
Søster til ovfr. nævnte Hannibal Sehested, blev gift med Tyge
Kruse til Stenalt og Aastrup, en Søn af Rigsraaden Enevold K.
(IX, 559); men ikke fyldt 25 Aar døde hendes Mand 2. Febr. 1629,
og et Par Maaneder efter nedkom hun paa Aastrup (ved Roskilde)
med en Søn. Den unge Enke antoges 1631 af Christian IV som
Hofmesterinde for hans yngre Børn, en under de daværende Forhold
ved Hove vanskelig Post, som hun næppe heller var voxen.
I hvert Fald bebrejdede Kongen hende snart Mangel paa Tilsyn
med Børnene, medens paa den anden Side et af disse, Leonora
Christina, endnu som ældre bevarede bitre Minder om hendes
strænge Tugt; derimod synes Forholdet mellem hende og den
ældre Kongesøn Frederik (III) at have været godt. Efter noget
over 3 Aars Forløb bevirkede Klagerne over hendes Strænghed,
at hun fik sin Afsked (1634). Hendes Hverv som Opdragerinde
for fremmede Børn var dog ikke dermed til Ende, thi den
berømte Søhelt Niels Juel opdroges i hendes Hus, fra han var 6 Aar
gammel (1635). 1641 ægtede hun Jørgen Seefeldt til Visborg (ovfr.
S. 470); hun blev anden Gang Enke 1666 og døde 1672. Da
hendes Søn af 1. Ægteskab døde 1649, arvede hun Stenalt og
Aastrup; 1630 havde hun kjøbt Gaarden Øland ved Thisted.

Danske Saml. 2. R. I, 147 ff.

C. F. Bricka.


Sehested, Knud, f. 1850, Godsejer, Landbrugsminister. Han
er Søn af ndfr. nævnte Kammerherre Niels Fred. Bernhard S. og
fødtes 4. Dec. 1850 paa Broholm. Han blev Student 1869 fra
Herlufsholm, juridisk Kandidat 1874, Volontær i Indenrigsministeriet
1876, Assistent 1878, Fuldmægtig 1886, Kontorchef 1893 og
Chef for Landbrugsdepartementet 1894. Da han som Embedsmand
havde arbejdet i udmærket Forstaaelse med Landbrugets
Organisationer, og da han som Jordegodsejer – han besidder Addithus og
Tøstrupgaard – har nøje Kjendskab til det praktiske Landbrug,
vakte det almindelig Tilfredshed blandt Landmændene, at S. ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:39 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free