- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
561

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibbern, Ludvig Frederik Gabriel, f. 1824, Filosof - Sibbern, Valentin Christian Wilhelm, 1779-1853, norsk Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Dialektisk Spøg af Harmonikos» (1860), «Om religiøs Absolutisme»
(1899), i Aand og Tone nærmest sluttende sig til og fortsættende
Faderens Arbejder. Universitetets Strænghed har sikkert været et
Udslag af de ensidige Hegelske Tendenser, der da have gjort sig
gjældende. – Han døde 2. Maj 1903.

Erslew, Forf. Lex.

K. Kroman.


Sibbern, Valentin Christian Wilhelm, 1779-1853, norsk
Statsmand, Søn af Major Georg Christian S. (f. 1732 d. 1796) og
dennes 2. Hustru, Søster Huitfeldt, blev født paa Slægtens
Ejendom Værnekloster ved Moss 9. Sept. 1779. 1793 kom han, der
allerede 1783 var udnævnt til Sekondlieutenant à la suite ved
smaalenske Dragonregiment, ind paa Landkadetakademiet i Kjøbenhavn
og udnævntes 1. Jan. 1796 til Sekondlieutenant. Hans Fader døde
s. D., og han levede derefter paa Værnekloster, som han selv
overtog 1800. Under et Besøg i Kjøbenhavn 1801-2 tog han
danskjuridisk Examen. For øvrigt rykkede han efterhaanden op i de
militære Grader og blev 1812 Major ved akershusiske ridende
Jægerkorps. I 1814 valgtes S. til Repræsentant ved Rigsforsamlingen
paa Ejdsvold baade for sit Korps og for Smaalenenes Amt, og
han blev ved Fuldmagternes Prøvelse antagen for det første. Paa
Ejdsvold var han til en Tid mistænkt for at hælde til Grev Wedels
Anskuelser, hvad dog ikke ganske var Tilfældet; han var nærmest,
skjønt ikke uden Tvivl, en Tilhænger af Christian Frederik. Atter
mødte han paa det overordentlige Storting i 1814, som Repræsentant
for den Del af Smaalenenes Amt, der ikke var besat af de
svenske Tropper.

28. Nov. 1814 udnævntes S. til Amtmand over Smaalenenes
Amt. 1822 konstitueredes han tillige som Stiftamtmand over
Akershus Stift og udnævntes 1823 til dette Embede og samtidig til
Amtmand over Akershus Amt, hvorhos det paalagdes ham indtil
nærmere Bestemmelse ogsaa at forestaa Smaalenenes Amt. Dette var
en ret stærk Sammenhoben af Embeder, men det skete, som det
udtrykkelig blev sagt, i Betragtning af «den særdeles
Embedsduelighed, han stedse har udvist, der har erhvervet ham Hs.
Majestæts og Nationens Tillid». S. var saaledes Stiftamtmand, da
«Torveslaget» i Christiania 17. Maj 1829 forefaldt. At Nationens
Tillid ikke var ringere end Kongens, viste sig ved hans gjentagne
Valg til Stortingene 1815-16, 18, 21 og 22, samtlige Gange for
Smaalenenes Amt, og 1824 for Christiania, hvor han imidlertid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free