- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
563

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siboni, Erik Anton Valdemar, 1828-92, Komponist - Siboni, Giuseppe (ell. Joseph), 1780-1839, Sanglærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da hans svækkede Helbred nødsagede ham til at gaa af. Siden
var han i nogle Aar Vikar for J. P. E. Hartmann ved vor Frue
Kirkes Orgel, men levede for Resten som Privatmand, yndet
for sin personlige Elskværdighed. Han døde i Kjøbenhavn 11.
Febr. 1892.

S. var en dygtig og ret frugtbar Komponist, af hvis Værker
adskillige ere opførte i Danmark, og et og andet ogsaa er blevet
bekjendt i Udlandet. De vigtigste ere: «Carl II’s Flugt», Opera
i 3 Akter af Overskou, opført paa det kongl. Theater 1861;
«Loreley», Opera i i Akt; «Stabat mater» for Soli, Kor, Orkester og
Orgel, prisbelønnet i Bordeaux, opført i Cæciliaforeningen 1873;
«Wellenspiel» for Kor og Orkester (i Musikforeningen 1857);
Koncert i D-Mol for Piano og Orkester (sammesteds 1881); «Den tredje
Salme» for Bassolo, Kor og Orkester; «Slaget ved Murten» for
Soli, Mandskor og Orkester; «Stormen paa Kjøbenhavn» for Soli,
Kor og Orkester; 2 Symfonier; Klaverkvartet i B-Dur (Musikforeningen
1862); Strygekvartetter, en Klavertrio, Sonater med Violin
og med Violoncel m. m. I Trykken er der ikke udkommet meget:
den nævnte Klaverkvartet, «Tragisk Ouverture» for 4 Hænder, en
halv Snes Hæfter Klavermusik, nogle faa Hæfter Sange og et
Hæfte Orgelpræludier.

S. var først gift med en Datter af Etatsraad, Bankdirektør
U. N. Fugl; da hun var død, ægtede han 1. Sept. 1866 Josephine
Crull
(f. i Rostock 30. Jan. 1839), Datter af Hofraad, Dr. C. Hun
lærte Musik først hos Marschner, siden hos Moscheles, i det efter
hendes Faders Død den svenske Baronesse Stjernblad tog sig af
hendes Uddannelse. Hun blev en ypperlig Pianistinde og foredrog
1864 i Kjøbenhavns Musikforening sin tilkommende Mands
Klaverkoncert. Efter sit Giftermaal optraadte hun kun sjælden ved
offentlige Musikopførelser. Hun døde i Sorø 13. Juni 1894.

Grove, Dictionary of music.
Schytte, Musiklex.
Berlingske Tid. og Nationaltid. Febr.

E. Gigas.


Siboni, Giuseppe (ell. Joseph), 1780-1839, Sanglærer. S.
var Italiener af Fødsel, født i Forll 27. Jan. 1780. Allerede 1797
debuterede han i Florents som Tenorsanger og optraadte derefter
i en Aarrække i forskjellige evropæiske Hovedstæder, baade paa
Operascenen og i Koncertsalen; han medvirkede saaledes i Wien
ved den første Udførelse af Beethovens Terzet «Tremate empi».
Den i sin Tid navnkundige Operakomponist Paer skrev flere af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free