Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigurðsson, Jón, 1811-79, Politiker, Filolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Professor J. E. Larsen udgiven Afhandling «Om Islands hidtilværende
statsretlige Stilling». Afgjort paa J. S.s Side stillede sig
den bekjendte tyske retslærde, Professor K. Maurer i nogle af
stærk politisk Uvilje farvede Indlæg i den tyske Presse. J. S. har
Fortjenesten af at have paavist, at de islandske Finanser ikke, som
antaget, udviste en Underbalance, men at dels Billighedshensyn,
dels ligefrem paatagne Forpligtelser over for bortsolgt Krongods
og særlige Fonds berettigede til Udbetalingen af Beløb, som kunde
dække de aarlige Udgifter. I Spørgsmaalet om, hvor stort et
Tilskud der ved en endelig Opgjørelse kunde tilkomme Island, gik
han dog meget vidt, ikke alene i Beregningen af Vederlag for
bortsolgt Gods m. v., men føjede hertil Krav paa Erstatning for
den ved 200 Aars Monopolhandel Island paaførte Skade, hvorved
han vistnok lod sig lede af Ønsket om at skaffe Landet en saa
stor Aarsindtægt, at det kunde yde Tilskud til Rigets
Fællesudgifter og saaledes i denne Henseende naa Ligestilling.
Da Forfatningssagen igjen optoges til Forhandling med
Altinget, tilbød Regeringen først 1865 Finanskontrol samt et rigeligt,
men foreløbig til et vist Aaremaal begrænset Tilskud, men
Forslaget forkastedes ved J. S.s Indflydelse; derefter fremlagdes 1867,
paa Tilskyndelse af den daværende Stiftamtmand H. Finsen (V,
162), et overordentlig imødekommende Udkast til Forfatning og
Finansopgjørelse, hvilket vel fik en velvilligere Modtagelse, men
dog ændredes; endelig fremlagdes 1869, efter at Rigsdagen var
begyndt at vise Utaalmodighed over Sagens stadige Forhaling, 2
særskilte Lovudkast, henholdsvis angaaende Islands Stilling i Riget og
dets særlige Anliggender. Da ogsaa disse Forslag tilbagevistes,
forelagdes det første af de nævnte Udkast for den danske
Rigsdag, hvorefter 2. Jan. 1871 udkom «Lov om Islands forfatningsmæssige
Stilling i Riget», i Følge hvilken Island er en uadskillelig
Del af den danske Stat med særlige Landsrettigheder, som
foreløbig hverken er repræsenteret i Rigsdagen eller deltager i
Rigslovgivningen, men heller ikke yder Bidrag til Rigets almindelige
Fornødenheder, hvorhos Islands særlige Anliggender opregnes, og
det aarlige Tilskud til dets særlige Udgifter fastsættes. Ved denne
Lov var i Realiteten meget af, hvad J. S. havde kæmpet for,
naaet, men dens Vedtagelse af den danske Rigsdag var i
Modstrid med den islandske Oppositions hidtil hævdede Grundsætninger,
og den modtoges derfor paa Island med den største Uvilje. 1873
havde Ophidselsen naaet en betænkelig Højde, saaledes som det
navnlig gav sig Udslag ved et umiddelbart forud for Altinget paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
