- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
41

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibsted, Oluf Vilhelm de Fine, 1814-91, Søofficer - Skinkel, Bernike, -1418, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1861) endelig foranstaltedes Prøveskydning, sprang en af Kanonerne,
hvorved bl. a. Kapitajnlieutenant Carlsen (III, 379) tilsatte
Livet. Ved Ordningen af Søartilleriet, Indførelse af detaillerede
Exercerreglementer, Oprettelse af Exercerskoler o. l. indlagde S.
sig megen Fortjeneste, ligesom han med faderlig Omhu tog sig af
det ham underlagte Personel. Ved Siden af sin Virksomhed i
Søartilleriet benyttedes S. meget som Medlem af Konstruktions- og
Regleringskommissionen og mange andre vigtige Kommissioner. Da
en ny Organisationslov for Marinen udstedtes i 1868, hvorved
Søartilleriet, der tidligere havde været en selvstændig Institution, til
Dels underlagdes Generalinspektøren for Landartilleriet, tog S. sin
Afsked og blev samtidig Kommandør af Danebrog. Han døde 19.
Nov. 1891. – S. var gift med Antonie Augusta f. Schønheyder
(f. 8. Maj 1816 d. 23. Okt. 1885), Datter af Admiral U. A. S.
(XV, 448).

Tidsskr. f. Søvæsen 1892.

C. With.


Skinkel, Bernike, –1418, Rigsraad, var vist egentlig døbt
Ditlev, thi dette Navn fører han bestandig i sit Sigil, hvorimod
han i Datidens Aktstykker overalt kaldes B. S. Han hørte til en
holstensk Adelsslægt (Vaaben: 3 Søblade), men hans Fader, Otte
S., kaldet Schele, havde dog været Landsdommer i Fyn, hvor
Sønnen erhvervede store Besiddelser: Enggaard (nu Gyldensten),
Iversnæs (Wedellsborg), Frøbjærg, Langesø, mulig ogsaa Dallund
og Margaard. B. S. nævnes alt 1382; 1387, da han deltog i
Hyldingen i Odense, var han Høvedsmand paa Hindsgavl. Senere fik
han Rugaard med Skovby Herred, Bogense By, Harridslev Birk
og Vissenbjærg Sogn i Pant for 6000 Mark, som han for Kronen
havde udlagt, bl. a. til den holstenske Grev Albert. 1395 nævnes
han, da endnu kun Væbner, blandt Forloverne ved Forliget med
den svenske Konge paa Lindholm, men i Fasten 1396, da han var
en af Underhandlerne med de holstenske Grever i Assens,
betegnes han som Ridder, skjønt han næppe opnaaede denne Værdighed
før ved Kroningsfestlighederne i Kalmar 1397, thi han nævnes
her sidst blandt de danske Riddere. Formodentlig har han alt da
haft eller kort efter opnaaet Sæde i Raadet, thi siden nævnes han
ved en Række diplomatiske Forhandlinger, f. Ex. 1399 med
Hansestæderne i Nykjøbing paa Falster, 1405 i Flensborg med Kong
Albrecht, 1411 i Kolding med Hertuginde Elisabeth. B. S., der
døde 1418, efter 5. Maj, var mindst 2 Gange gift, 1. med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free