- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
111

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smidth, Anton Julius, 1809-68, Skuespiller og Fiskerikonsulent - Smidth, Betzy (kaldet Betty) Christiane, 1818-92, Skuespillerinde - Smidth, Ellen Marie, s. Heger (VII, 213) - Smidth, Hans Ludvig, f. 1839, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Boulogne og modtog her Udstillingens Broncemedaille for sit Skrift
«La mer». Han døde 1. Avg. 1868 i Kjøbenhavn efter et langt
Sygeleje.

Leth og Wad, Dimitt. fra Herlufsholm I, 210 f.
E. Bøgh, Min første Forfattertid S. 179. 200.

Arthur Aumont.


Smidth, Betzy (kaldet Betty) Christiane, 1818-92,
Skuespillerinde, hvis Fader var Sergent i Artilleriet Christensen, fødtes
5. Marts 1818, fremtraadte første Gang ved Musikkonservatoriets
Aftenunderholdning 24. Marts 1833 og fik 5. April 1836 sin Debut
paa det kongl. Theater som Catharine i «Lestocq»; Aaret efter
gik hun til Christiania, hvor hun blev en meget yndet Skuespillerinde
og udviklede sig til «en af de kvikkeste og smukkeste
Soubretter» (E. Bøgh). Ved Udgangen af 1848-50 forlod Mad. S.,
som hun var bleven 11. Juni 1838 ved Ægteskab med ovfr. nævnte
Anton S., Christiania for atter at prøve Lykken paa det kongl.
Theater i Kjøbenhavn, men heller ikke nu slog hun, til Trods for
sin vindende Fremtræden, igjennem og søgte derfor Aaret efter til
Kasino; her stilledes hun dog i Skygge af Mad. A, Rosenkilde,
hvorfor hun fra 1851-52 tog Engagement ved M. V. Bruns
Provinsselskab. Med 1855-56 vendte hun tilbage til Kasino og vandt
sig nu hurtig en fast Plads i det kjøbenhavnske Publikums Gunst,
som hun ved sin borgerlige Ærlighed bevarede, skjønt hun 2 Gange
(1868-69 og 1873-75) udvandrede til Bergen, først paa Kasino
og senere paa Folketheatret under sin Udvikling fra tækkelig
Vaudevilleelskerinde til hyggelig Husmoder og myndig
Bedstemoder. Efter at hun paa sin 65aarige Fødselsdag havde fejret 50
Aars Skuespillerindejubilæum, trak hun sig ved Aarets Udgang
tilbage fra Scenen; senere optraadte hun som Gjæst paa Kasino som
Stine i «Erik Ejegods Pilegrimsfærd», sidste Gang 23. Dec. 1885.
B. S. døde 31. Jan. 1892 i Kjøbenhavn.

Dansk Theater-Aarbog 1891-92, S. 128 ff.
Schmidt, Skuespil og Theaterforhold i Odense S. 140 f.
E. Bøgh, Min første Forfattertid S. 179. 200. 205 f.

Arthur Aumont.


Smidth, Ellen Marie, s. Heger (VII, 213).


Smidth, Hans Ludvig, f. 1839, Maler. S. er født i Nakskov
2. Okt 1839 og Søn af Prokurator, senere Byfoged i Skive,
Kancelliraad Edvard Philip S. (f. 1807 d. 1878) og Karen Cathrine f.
Berg (f. 1812 d. 1855). Efter i 1858 at være bleven Student fra
Viborg Kathedralskole lagde han sig et Par Aar efter Medicinen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:14 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free