- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
149

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sommer, Hinrich Hieronymus, 1804-61, Lægprædikant, «den sønderjyske Hans Sachs»

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skole 1752. Som Alumnus paa Borchs Kollegium 1754-59, hvor
han tillige var Inspektør, lagde han sig især efter de gamle Sprog
og Historie, senere dyrkede han med Interesse Lovkyndigheden.
Efter at have taget juridisk Examen blev han 1762 Assessor i
Hofretten. 1766 opgav han denne Stilling og rejste til Nordland, hvor
han kjøbte en Landejendom. Her opholdt han sig til 1775, da
han atter begav sig til Kjøbenhavn og, efter anden Gang at have
taget juridisk Examen, blev Assessor i Højesteret 1777 og
Justitsraad 1779. Han døde 26. Marts 1791. Han var gift med Abel f.
Hammond, Datter af Kommerceraad William H.

Som ung Student udgav S. 1756 en Afhandling «De injusto
solidioris eruditionis contemptu», som vakte adskillig Opsigt; man
beundrede Forfatterens elegante Latin, men Anmelderne kritiserede
den Ensidighed, hvormed han hævdede de klassiske Studier som
det eneste Grundlag for al Dannelse. Et andet Udslag af hans
filologiske Interesser var den Undersøgelse, som han 1778 udgav
om Fejl i de danske Oversættelser af det nye Testamente, et
Arbejde, som vandt den største Anerkjendelse. Der udtaltes Ønske
om, at S. vilde paatage sig en ny Oversættelse, men han satte sig
et meget større Maal, i det han i de følgende Aar arbejdede paa
en kritisk Udgave af den græske Text med ny latinsk og dansk
Oversættelse og ledsaget af Kommentar. Arbejdets Omfang
hindrede dets Fuldbringelse. S. havde i det hele Navn som en Mand
af grundig Lærdom, og da Gunnerus udkastede sin Plan til et
norsk Universitet, tiltænkte han S, et juridisk Professorat.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Nye kritisk Journal 1778, S. 289 ff.

A. E. Erichsen.


Sommer, Hinrich Hieronymus, 1804-61, Lægprædikant,
«den sønderjyske Hans Sachs», fødtes i Husum 22. Marts 1804.
Hans Fader, en drikfældig Skomager, satte den opvakte Dreng
til sit eget Haandværk, og 1825 gik S. til Flensborg som
Skomagersvend. Der fik han, som han selv siger, «Øje paa
Guds-Lammet». Senere angav han 27. Juni 1827 som den Dag, da han,
paa Hjemvejen fra et Skyttegilde, i Marieskoven ved Flensborg,
var kommen til Tro paa ham, «som har en dyb, en lang, en
bred – en himmelhøj Barmhjærtighed». Efter sin Opvækkelse
sluttede han sig til en Kreds af fromme Lægfolk, der stod i
Forbindelse med Christiansfeld, men efter nogen Tids Forløb fandt
han det rettest, «i Lydighed mod det 4. Bud», at vende tilbage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free