- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
162

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sonne, Jørgen Valentin, 1801-90, Maler - Sonne, Ole Christian Saxtorph, f. 1859, Landmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedlinjerne og i Opbygningen af Grupperne saa ædelt og storslaaet
som et Værk af en fremragende Historiemaler.

Faa ydre Begivenheder var S.s Liv alt andet end rigt;
anføres skal endnu blot, at han i 1865 var i Italien med det
Anckerske Legat; han giftede sig aldrig. I det sidste Par Aar, han
levede – han lukkede sine Øjne 24. Sept. 1890 –, var han for
svag til at arbejde; ogsaa Synet slog ham fejl. Men endnu nær
oppe imod denne Tid følte han sig dog stærk og sund, og med
fuld Friskhed kunde han endnu paa sin 80 Aars Fødselsdag modtage
og venlig besvare den Hyldest, danske Kunstnere i Sang og
Tale bragte deres Oldermand.

Som Maler var S. udpræget konservativ, som det sømmede
sig en af «den Høyenske Gruppes» bedste Mænd. Ensidig var
han, for saa vidt som han nærede den dybeste Foragt for alt,
hvad der hedder malerisk Teknik, eller i alt Fald betragtede denne
med en høj Grad af Mistænksomhed som noget, der egentlig kun
var indrettet paa at dække over Mangelen paa et virkeligt
Indhold. Han var en solid Tegner, men ingen Kolorist og havde
kun ringe Begreb om den maleriske Behandling, der giver hvert
Stof dets særlige Karakter; Ansigter, Hestelød, Klædningsstykker,
Kanoner, alt er hos ham mere eller mindre «træet». Men ser
man gjennem den tarvelige Overflade, faar man snart Øje for, at
S. har været en af de dybeste poetiske Naturer, vor Kunst har
kjendt. Ikke, at han skulde være nogen særlig indtrængende
Skildrer af den enkeltes Sjæleliv; det er betegnende, at han vist
aldrig har malet et Portræt. Men hvor det gjælder om at give
en Situation, en Fortælling om Menneskenes Sammenspil, om
Ud-vexling af Følelser, der naar S. højt. Hvor man møder ham, har
han noget at meddele, noget, der i Sandhed ligger ham paa Hjærte,
og for hvilket han evner at vække Sympathi. Sundt, rent og
følelsesfuldt, altid digterisk bevæget – og endda stedse stilfærdig,
aldrig i Lidenskab – ser han paa Livet og tolker det sete med
ubestikkelig Sanddruhed. Om faa Malere gjælder det i det Maal
som S., at han i sin modne Alder ingen Sinde har gjort et
Penselstrøg «for Effektens Skyld».

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
S. Müller, Nyere dansk Malerkunst.

Sigurd Müller.


Sonne, Ole Christian Saxtorph, f. 1859, Landmand. Chr.
S., født 21. April 1859 i Møgeltønder, er Søn af ovfr. nævnte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free