Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sophie, Dronning af Sverige, -1286 - Sophie Amalie, 1628-85, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og S. kronedes i Jønkøping. Hun fødte sin Mand talrige Børn, mest Døtre, men lykkeligt blev Ægteskabet ikke, og Valdemars Letsindighed førte ham endog til en Elskovsforbindelse med S.s Søster Jutta (VIII, 626). Kort efter blev han afsat af sin Broder Magnus Ladelaas, og S. førte siden indtil sin Død, der indtraf 1286, Titel af «fordums de Sveers Dronning». En Søn af S., Erik Valdemarsen, overlevede baade hende og Faderen (d. 1302) og optraadte 1327 i Danmark med Krav paa Arv efter Moderen. Kr. Erslev. </chapter><chapter name="Sophie Amalie, 1628-85, Dronning"> Sophie Amalie, 1628-85, Dronning. Hun var en Datter af Hertug Georg af Brunsvig-Lyneborg og Anna Eleonore af Hessen-Darmstadt og blev født 24. Marts 1628. Hun tog i Arv fra sin Fader, der var en af Trediveaarskrigens ejendommeligste Skikkelser, en urolig, intrigesyg Energi, fra hele sin Slægt et excentrisk, lidenskabeligt Temperament, forenet med Higen efter Fornøjelser og Magt. Om hendes Opdragelse og Ungdom vides dog intet, før hun 12 Aar gammel, i Marts 1640, trolovedes i Celle til Ærkebisp-Hertug Frederik (III) af Danmark. 1. Okt. 1643 stod deres Bryllup paa Glücksborg Slot ved Gluckstadt. Hurtig vandt hun Indflydelse over sin Ægtefælle i de for ham saa bevægede Aar, der fulgte paa, de Aar, i hvilke han mistede sine Stifter og derefter tog Ophold i Flensborg, trykket af Pengeforlegenheder, men med det stadig stærkere Haab om snart at blive Danmarks Konge. Dette skete ogsaa 1648, og 24. Nov. kronedes S. A. til Dronning i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. S. A. har i mange Maader præget Danmarks Historie, baade kulturelt og politisk. I den første Henseende var hun en stærk Kraft til at fremme den dog allerede før hendes Dage begyndte Indflydelse af franske Moder og Sæder. Hun forskrev sine Dragter og adskillige andre Fornødenheder fra Paris, hun havde hos sig en fransk Sangerinde, men navnlig lod hun alle Hoffester paavirkes af den franske Smag, om end vel med en Tilsætning fra de samtidige tyske Fredsfestskuespil og maaske delvis med hendes brunsvigske Slægtninges Hoffer som Mellemled. Til Dagens Orden kom nu at høre Balletter, mythologiske Fremstillinger og Optrin, der fremstillede Hyrde- og Landlivet. Hun udstyrede disse Fester med den mest udsøgte Elegance, dansede selv med ved dem, lagde for Dagen en betagende Ynde, skjønt hun ikke var smuk, optraadte afvexlende i Kostumer som Bondepige, som Hyrdinde, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
