- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
204

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparre, Knud Henriksen, -o. 1568, til Klogerup - Sparre, Mourids Jepsen, -1534, til Svanholm, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i kejserlig Tjeneste, i hvilken de deltoge i den sachsiske
Bondekrig. Hjemkommen overtog han efter Faderen (eller Søsteren)
Søborg Len, som han endnu havde ved Grevefejdens Udbrud. Som
den sjællandske Adel for største Delen maatte ogsaa han sagtens
gaa Grev Christoffer til Haande, men undgik dog ikke den Skæbne,
der ramte flere af hans Standsfæller, i det Greven ogsaa lod ham
gribe 1535 i Kjøbenhavn og føre fangen til Meklenborg. Han kom
vel fri Aaret efter, men maatte som hans Lidelsesfæller udstede en
Stræng Troskabsrevers til det nye Regimente og navnlig forpligte
sig til ikke at arbejde for Bisperegimentets Gjenindførelse.
Søborg Len mistede han og fik kun en tarvelig Erstatning i et lille
skaansk Len, Vismerlev, som han havde fra 1540 til sin Død.
Medens han endnu paa den store Herredag 1536 i Kjøbenhavn
gav Møde som en af den sjællandske Adels deputerede, førte han
senere en ganske tilbagetrukken Tilværelse paa sin Fædrenegaard
Klogerup. Kun gjorde han i Begyndelsen af Krigen 1563 Tjeneste
som en af Proviantmestrene i Skaane. Han døde imellem 14. Okt.
1566 og 16. Maj 1568. Alt 1551 havde han mistet sin Hustru, Anne
Andersdatter Bille, hvem han 1538 havde ægtet.

Thiset.


Sparre, Mourids Jepsen, -1534, til Svanholm, Rigsraad,
var Broder til Ovenstaaende Aage Jepsen S. Han var 1493 Hofsinde,
havde 1506 Laholm Slot og senest fra 1510-16 Korsør Len.
Sidstnævnte Aar fik han efter en Broder som Pantelen Beritsholm
Slot, der 1526 blev nedbrudt og lagt under Lindholm Slot, som
han derefter fik i Pant og tillige med Bare og Froste Herreder
beholdt til sin Død. Han var blandt de Skaanske og sjællandske
Adelsmænd, som 1523 paa ny tiisvore Kong Christian II Troskab,
men denne Ed hindrede ham ikke i ved første gunstige Lejlighed
at slutte sig til Kong Frederik, der lønnede ham med Ridderslaget
og Sæde i Rigens Raad, hvorhos han fik Kjøbenhavns Slot i
Forlening, men det havde han kun et Par Aar. I Rigsraadet vides
han ikke at have spillet nogen fremragende Rolle; kun var han
1530 Sendebud til Forhandlinger i Varberg med Kong Gustav.
Ligesom sine Frænder havde han 1526 efter sit Vaaben antaget
Navnet S. Foruden sin Skaanske Hovedgaard Skurup, som han
henflyttede til en Holm i Svansø og derfor kaldte Svanholm, ejede
han Skjern paa Falster, men denne Gaard mageskiftede han 1520
til Kronen mod skaansk Gods. Han var 2 Gange gift, med Karen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free