- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
206

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparre, Niels Clausen, -o. 1505, svensk Rigsraad - Sparre, Niels Svendsen, -o.1435, til Ellinge - v. Speckhan, Frants Eberhard, 1628-97, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hendes Gods; men at det samme er sket med N. C.s eget Gods,
høres der intet om.

Styffe, Bidrag t. Skandinaviens hist. IV, S. cccxv f.

William Christensen.


Sparre, Niels Svendsen, –o.1435, til Eliinge, henregnes,
som ovfr. ved hans Søn Claus Nielsen berørt, kun med urette til
Slægten S. Han synes snarere at have været af jysk Herkomst,
men ved at træde i Tjeneste hos Hr. Jep Muus (XI, 555) og siden
ægte en Søster til dennes bekjendte Hustru Kirsten Pedersdatter
Thott blev han knyttet til Skaane og blev Ejer af Ellinge, i det
Kirsten Pedersdatter 1395 tilskjødede ham denne Gaard dels som
Medgift med Søsteren, dels for tilgodehavende Løn. Ved Pant og
Kjøb, bl. a. af Hovedgaarden Tostrup i Haragers Herred, erhvervede
han sig efterhaanden saa betydelige Besiddelser, at han maa
henregnes til Datidens største Jorddrotter i Skaane. Af hans
Forleninger kjendes kun Hagenskov, som han havde 1409, men senest
fra 1411 var han Ridder og formodentlig ogsaa Rigsraad. Han
beseglede i alt Fald s. A. som Forlover for Kongen Forliget i
Kolding, ligesom 1419 i Kjøbenhavn Forbundet med Kongen af
Polen. Han levede endnu i April 1434. Efter sin første Hustrus,
Pernille Pedersdatter Thotts, Død havde han før 1417 ægtet en
svensk Adelsjomfru Merete Jonsdotter Hjarne.

Thiset.


v. Speckhan, Frants Eberhard, 1628-97, Gehejmeraad,
var født 2. April 1628 i Kønigsberg af Forældrene Johan Eberhard
S., Oberst og Kommandant i Frederiksstad i Norge, og Anna
Jeckel. Om hans Ungdom vides kun lidt; han tjente under
Turenne i Frankrig og kom i en Alder af o. 30 Aar i den danske
Konges Tjeneste, hvor han forstod at gjøre sig yndet af Frederik
III; 1658 blev han Major ved Livregimentet til Fods, og 1661
udnævnte Kongen ham til Ceremonimester, uagtet han ikke var
Adelsmand. Endnu under samme Konge, der ogsaa synes at have
anvendt S. i diplomatisk Ærende, blev han 1669 Oberstlieutenant ved
Livgarden til Hest. Af Christian V blev han 1670 optagen i
Adelstanden; 1681 fik han Overhofmarskalsembede, og som saadan
forestod han i Forbindelse med Overkammerjunker Knuth og
Rentemester Peder Brandt Hof holdningen; men 1 1/2 Aar efter fjærnedes
han fra Hoffet, uden at vi kunne se, hvad Grunden dertil har
været, og udnævntes (1683) til Stiftsbefalingsmand over Ribe Stift
samt Amtmand over Riberhus Amt. Samtidig fik han Titel af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free