- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
301

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenberg, Niels Georg, f. 1839, teknisk Kemiker - Steenberg, Valdemar Emanuel, 1829-92, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bestyrelsesmedlem af Understøttelsesforeningen for Christianshavn og
af denne Bydels Bespisningsforening. Af den polytekniske Verden
har han indlagt sig særlig stor Fortjeneste ved at stifte og i mange
Aar at være den ledende Aand i Polyteknisk Understøttelsesforening.
1895 udnævntes S. til Professor i teknisk Kemi ved Polyteknisk
Læreanstalt.

G. A. Hagemann.


Steenberg, Valdemar Emanuel, 1829-92, Læge, var en
Søn af Provst Frederik Laurentius S. og 1. Hustru, Elisabeth Maria
Francina f. van Aller, og fødtes 9. Jan. 1829 i St. Ols Præstegaard
paa Bornholm. Dimitteret fra Rønne Skole 1846 tog han 1853
Lægeexamen, fungerede s. A. som Koleralæge i Kjøbenhavn, var
Kandidat ved Almindeligt Hospital, derpaa Marinelæge, Kandidat
ved Fødselsstiftelsen og blev efter en Studierejse 1857
Reservemedikus ved Almindeligt Hospital, samtidig Medredaktør af
«Hospitalstidende». 1859 ansattes han som 3. Læge ved den slesvigske
Sindssygeanstalt, 1862 som 2. Læge; 1860 erhvervede han sig den
medicinske Doktorgrad ved en dygtig Afhandling om «Den syfilitiske
Hjærnelidelse», til hvilken han havde lagt Grunden ved
stringente anatomiske Undersøgelser paa Almindeligt Hospital, og 1863
udnævntes han ved Gørickes Afgang til Overlæge ved St. Hans
Hospital.

Her ventede ham et overordentlig stort og vanskeligt Organisationsarbejde.
De gjennemgribende lægevidenskabelige og humane
Reformkrav paa Sindssyge væsenets Omraade havde ved dette
Tidspunkt for Alvor begyndt at gjøre sig gjældende her hjemme. Det
kunde ikke have sit Forblivende med de svage Begyndelser i
Reformarbejdet, som Gøricke (VI, 425) havde indledet, der maatte
tages ganske anderledes fat. Det nye Kurhus for de helbredelige
var vel bygget og kommet i Brug, men Plejestiftelsen var i en
højst utilfredsstillende Tilstand, og hele Behandlingsmethoden baade
af de helbredelige og uhelbredelige skulde reformeres ud fra de
nye Synspunkter. Lykkeligvis var S. baade i sine Indsigter og
sine personlige Egenskaber den rette Mand dertil. Han havde fra
først af nøje sluttet sig til den nye stringent-videnskabelige
(«somatiske») Retning i Psykiatrien, hvorom ogsaa hans Disputats noksom
vidner, og han havde i sin Ansættelse ved den fremskredne
slesvigske Anstalt været i den bedste Skole. Og ved sin altid
taktog hensynsfulde, men tillige deciderede Optræden forstod han at
bevare den gode Forstaaelse med sin Anstalts foresatte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free