- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
341

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenstrup, Johannes Japetus Smith, 1813-97, Naturforsker, særlig Zoolog - Steenstrup, Knud Johannes Vogelius, f. 1842, Geolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kræfterne svigtede; endnu da han laa paa sit korte Sygeleje, talte
han med Iver om Arbejdet, der ventede paa ham; men da stod
Døden allerede ved hans Seng, og 2 Dage senere var hans
Arbejde endt for stedse.

L. Zinck.


Steenstrup, Knud Johannes Vogelius, f. 1842, Geolog.
J. S. fødtes 7. Sept. 1842 i Høstemark Mølle, Mov Sogn, Aalborg
Amt, hvor hans Fader, Johan Peter S., Broder til ovennævnte
Japetus S., var Forpagter. Hans Moder var Sinned Claudine
f. Lund. Efter Skolegang i Thisted tog han i 1863 farmacevtisk
Examen og læste derefter til Artium, hvis 2. Del han dog
ikke naaede. I 1866 ansattes S. som Assistent ved Universitetets
mineralogiske Musæum og fik herigjennem snart Lejlighed til at
paabegynde de Rejser og Undersøgelser i Grønland, der skulde
blive hans Livs Hovedopgave. Da en svensk Expedition i 1871
blev udsendt til Grønland for at hente de af Nordenskiøld fundne,
af ham for Meteoriter ansete store Jærnblokke, blev S. udset til at
ledsage den, og allerede det følgende Aar besøgte han igjen de
samme Egne, hvor det lykkedes ham at paavise, at Jærnmasserne
ikke vare Meteoriter, men Udskillelser i Basalten, en Undersøgelse,
der med ét Slag gjorde hans Navn kjendt og skaffede ham den
ærefulde Stilling som korresponderende («honorary») Medlem til
Mineralogical society of Great Britain and Ireland. S. har i alt
9 Gange besøgt Grønland og har deraf den ene Gang opholdt
sig 2 1/2 Aar der oppe; han er saaledes for længst bleven Avtoritet
i alle Spørgsmaal dette Land vedrørende, i det selv det gamle
Stridsspørgsmaal om Østerbygdens Beliggenhed gjennem hans
Arbejder er bragt ud af Verden. Rige Samlinger har han hjembragt
fra sine Rejser, men uheldige Forhold ved det gamle mineralogiske
Musæum medførte des værre, at store Dele deraf maatte opbevares
paa Christiansborg Slot, hvor de gik tabt ved Branden 1884;
heldigvis var det righoldige Materiale af grønlandske Planteforsteninger,
der danner Grundlaget for Heers «Flora fossilis Grønlandica», samt
Samlingerne af metallisk Jærn i Basalt paa det Tidspunkt ikke paa
Slottet, saa de unddroges Ildens Ødelæggelse.

I 1889 fratraadte S. Stillingen som Assistent ved Mineralogisk
Musæum, i det han ansattes som Geolog (senere Statsgeolog) ved
Danmarks geologiske Undersøgelse. Arbejdet her, der
hovedsagelig havde til Formaal at give en inden for fast Ramme holdt,
systematisk Beskrivelse af Landets enkelte Egne, passede imidlertid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free