Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steffens, Henrich (Heinrich), 1773-1845, Naturforsker og Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Rejselegat fra Fonden ad usus publicos, rigtignok nærmest til
naturvidenskabelige Studier i Udlandet. I Anledning af Sagen
havde han atter besøgt Kjøbenhavn, hvor hans Venner nu forekom
ham som lutter «jammerlige Hverdagsmennesker».
Rejsen varede fra Foraaret 1798 til Foraaret 1802. Det første
Par Aar opholdt han sig nærmest i Jena, hvor Romantikerne havde
deres Hovedkvarter, og hvor han efterhaanden sluttede Venskab
med Schelling og Brødrene Schlegel, Tieck og Novalis, ligesom
han ogsaa blev venlig modtaget af Goethe, Schiller, Fichte o. fl.
Faa en Udflugt til Halle og Berlin lærte han Schleiermacher og
sin tilkommende Svigerfader Komponisten J. F. Reichardt at kjende. Her
fik han imidlertid et Vink fra Kjøbenhavn om, at det egentlig var
Bjærgværksdrift, han skulde studere, og meget mod sit Ønske begav
han sig derfor til Freiberg, hvor den berømte Geolog Werner blev
hans Lærer. S. var imidlertid en flygtig Elev. Foruden Jena
tiltrak nu ogsaa det nærliggende Dresden ham, særlig efter at
Schelling havde opstillet Kunsten og Geniet som et vigtigt Moment i
det romantiske System. 1801 udgav S. sit Hovedarbejde:
«Beiträge zur innern Naturgeschichte der Erde». Han kombinerede
her sine naturvidenskabelige Kundskaber med de Schellingske
romantiske Fantasier, og da han havde en glimrende Fremstillingsevne,
vakte Skriftet den største Opmærksomhed og hilstes af hele
den romantiske Kreds med levende Beundring. Over Halle, hvor
han forlovede sig med Hanna Reichardt, vendte han saa i
Foraaret 1802 tilbage til Danmark, hvor han nu haabede at kunne faa
en fast Ansættelse.
Han kom som en Apostel for den nye Lære. Med denne
skulde Danmark nu vækkes af sin Døs for at begynde et højere
og friere aandeligt Liv. Med ildfuld Veltalenhed forkyndte S. de
nye Anskuelser dels paa de berømte Forelæsninger, han i Vintrene
1802-3 og 1803-4 holdt paa Elers’ Kollegium, og hvoraf han 1803
udgav de første under Titelen «Indledning til filosofiske
Forelæsninger», og dels og vel i endnu højere Grad ved sin daglige
Optræden i private Kredse. Vel bekjendt er saaledes hans lange
Samtale med Oehlenschläger, der havde «Guldhornene» til
umiddelbar Følge. Alle Vegne vakte og tændte han. En saadan
Veltalenhed, en saadan Ild var man ikke vant til.
Sit egentlige Maal naaede han imidlertid ikke. Han havde
blandt sine Tilhørere Mænd som Oehlenschlager og Grundtvig,
begge Ørstederne og mange flere, der siden udmærkede sig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
