- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
362

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stege, Hans Thomesen, -1628, Præst og Digter - Stein, Harald August Edvard, 1840-1900, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tragisk Stil. Des værre er S. lige plump og komisk ubehændig i
Dialog og i dramatisk Komposition; han mangler al historisk og
æsthetisk Sans og behandler sit Æmne i snævert moraliserende
Formaal som Exempel paa Horeris og Drukkenskabs «uskikkelige
Væsen», «besynderlige os, i denne Verdens Alderdom, til Advarsel
og Paamindelse at blive vise af deres (Antonius’ og Cleopatras)
Skade ved en sand Pønitens og Omvendelse til Gud i Naadens
Tid».

Ogsaa i Versbygningen betegner S.s Stykke nye Aspirationer,
i det han er en af de første Poeter hos os, der skrive syllabiske
Vers. Men atter her er Viljen bedre end Evnen, og den Tvang,
han maa paalægge sig for at overholde Stavelsetallet, gjør hans
Vers langt stivere og ringere end den gamle Knittel eller hans
egne Forsøg i Folkevisetone, af hvilke et er indlagt i Stykket, et
andet knyttet til en Opbyggelsesbog om Ægteskabet, som han 1622
udgav under Titelen «Isaks Giftermaal».

Nyerup og Rahbek, Bidrag t. d. danske Digtekunsts Hist. II, 153. 170.
Danske Saml. V, 95.

J. Paludan.


Stein, Harald August Edvard, 1840-1900, Biskop, var
yngste Søn af ndfr. anførte Læge, Etatsraad S. A. V. S. og fødtes
i Kjøbenhavn 9. Marts 1840. Da Faderen 1844 ansattes som
Overkirurg ved Frederiks Hospital og fik Embedsbolig der, vare
Sønnens tidligste Barndomsminder knyttede til dette Sted. Han var
oprindelig bestemt til at blive Søkadet og sattes i Efterslægtens
Skole 1848; men Professor Friedenreich, som var Skolens Inspektør,
opfordrede Faderen til at lade Drengen studere, hvorfor han 1850
overflyttedes til Borgerdydskolen paa Christianshavn. Denne lededes
af Martin Hammerich, som fik en betydelig Indflydelse paa S.s
Udvikling. Han mindedes altid Hammerich med den største
Taknemmelighed, dels fordi han aabnede hans Øje for den danske
Litteratur og gav ham Øre for det danske Sprog, dels fordi han
blev ham en aandfuld Vejleder ved Læsningen af Oldtidens
Klassikere. Allerede i sine Skoleaar var han med sine Forældre i
Italien og modtog her stærke Indtryk for hele Livet. Hammerich
havde paalagt ham at læse Roms Historie og nogle af Ciceros
Taler paa den klassiske Jordbund. Hans Skolegang sinkedes ved
Rejsen; men hans afgjorte Ulyst for de mathematiske Fag virkede
ogsaa med til at forhale hans Dimission. 1859 blev han Student.
I flere Aar vaklede han, inden han kunde finde sit Kald. Filosofi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free