Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stephens, George, 1813-95, Folkemindesamler og Runeforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Næ Stridsskrifter for at hævde Engelsk som et nordisk Sprog og
bekæmpe Læren om de strænge Lydlove og om Islandsk som det
nordiske Stamsprog; 1879 stiftede han et Samfund til dansk
Sprogforskning, hvis første Medarbejdere stode nogenlunde venlige over
for S.s Standpunkt. I Virkeligheden var han dog en enlig Mand
baade blandt Sprogforskere og i sin Stilling ved Universitetet.
Heller ikke i Sprog og Temperament blev han nogen Sinde rigtig
hjemme blandt danske. Af hans senere Runeafhandlinger findes
yderst faa i danske Tidsskrifter, derimod et Stridsskrift mod S.
Bugges Mytheopfattelse («Aarbøger f. Oldkynd.» 1883-84). Fra
Regeringer og lærde Selskaber modtog han et ret stort Antal
Udmærkelser. Han tog sin Afsked fra Universitetet 1893 og døde 9.
Avg. 1895. 1834 havde han ægtet sin Landsmandinde Maria
Bennett (f. 1808 d. 1896).
2 Ting vare særlig karakteristiske for S. Den ene var, at
han var Samler. Han samlede paa alt, fra Bøger til Frimærker.
Hans Bibliothek rummede en Mængde Sjældenheder, især af
britisk videnskabelig Litteratur, og han gav villig Adgang til det.
Mellem Bogbunkerne fandtes nyerhvervede Oldsager, baade ægte
Stykker og grove Falsknerier, der alle havnede i Musæet paa
Husaby, hans Søns Gaard i det sydlige Smaaland. En mindre Del af hans
Efterladenskaber ere skjænkede til Staden Vexiø; af hans danske
Flyveblade er et stort Udvalg givet til Kjøbenhavns
Universitetsbibliothek. Et andet Væsenstræk var det begejstrede, idérige,
agitatoriske. I Kjøbenhavn gav hans første Foredrag i
Oldskriftselskabet (Juli 1845) Stødet til Indsamlingen af islandske
Folkeminder. I 1879 stiftede han som Modvægt mod den Raskske
Skole af Sprogforskere «Universitetsjubilæets danske Samfund»,
skaffede det Medlemmer og Penge og sad stadig i dets Styrelse,
dog uden at øve videre Indflydelse paa dets daglige Arbejde. Op
i Oldingeaarene udfoldede han en ungdommelig Lidenskab og
levende Mimik, saa ofte han fik Lejlighed til at forkynde sine
Synsmaader, og i sin Iver skabte han et mærkeligt Blandingssprog,
der virkeliggjorde Tanken om en scando-anglic dialect. Hans
Bidrag til Blade og Tidsskrifter i Nordens og Englands Lande –
videnskabelige, politiske, Digte, Oversættelser – ere mangfoldige.
Som Sprog- og Runeforsker har han ikke sat sig Spor, dertil vare
hans Tanker for fantastiske og springske. Men hans store
Runeværk har tjent som Grundlag bl. a. for S. Bugges Tolkninger af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
