- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
425

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sthyr, Hans Valdemar, f. 1838, Biskop, Kultusminister - Stibolt, Andreas Henrik, 1739-1821, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1901 har han foretaget en Rejse til de østersøiske Provinser i det
Øjemed der at oprette en dansk Gudstjeneste. I 1896 udnævntes
han til Kommandør af Danebrog af 2. Grad, 1898 af 1. Grad.

S. havde i 1874 ægtet Sophie Louise Elisabeth Lillienskjold,
Datter af Proprietær Chr. Ludv. Montaigne L. Efter hendes Død
(1888) ægtede han 1890 hendes Søster Elisabeth. – S. døde 5. Marts 1905.

Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1894, S. 83 ff.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 42.

R. Volf.


Stibolt, Andreas Henrik, 1739-1821, Søofficer, Søn af
Kommandørkapitajn og Kommandant paa Christiansø Caspar Henrik
S. (f. 3. Sept. 1692 d. 9. Marts 1779) og Cathrina f. v. Harrasoffski
(f. 4. Avg. 1711 d. 24. Juni 1782), er født paa Christiansø 10. Maj
1739. Han var ikke Kadet og maa altsaa have faaet sin
Uddannelse paa anden Maade, blev Sekondlieutenant i Marinen 1759,
Premierlieutenant 1763, Kapitajnlieutenant 1770, Kapitajn 1776 og
Kommandørkapitajn 1789. Efter nogle Togter i Eskadrerne
ledsagede S. 1765 Kapitajn F. C. Kaas paa dennes Sendelse til
Marokko og fortsatte efter Hjemkomsten sin Uddannelse paa de aarlig
udrustede Skibe. 1776 erholdt han Guldmedaillen pro meritis. 1777
naturaliseredes hans Fader med Descendenter som hørende til dansk
Adel. 1781 blev han Ekvipagemester samt Medlem af
Konstruktionskommissionen, 2 Aar senere Kammerherre, Paa dette
Tidspunkt anvendtes S. ogsaa jævnlig i en Del Krigsretter, der
nedsattes over Søofficerer, bl. a. den bekjendte Ret over Kapitajn
Chr. Schiønning (XV, 156); han var her det eneste Medlem, der
– rigtignok forgjæves – søgte at modarbejde den uretfærdig
haarde Dom, denne Officer maatte lide. Stillingen som
Ekvipagemester ombyttede han 1792 med Kadetchefsposten, hvilken han
beklædte indtil 1797, afbrudt af et Togt med Orlogsskibet
«Sjælland» 1794. 1797 kom det frem, at der under hans
Virksomhed som Ekvipagemester var begaaet nogle Uordener ved
Besigteisen af Mastetømmer. S. blev i den Anledning stillet for en
Generalkrigsret, der idømte ham 3 Maaneders Civilarrest. Efter
at have udsonet denne Straf tog S. sin Afsked og trak sig tilbage
til sit Landsted «Sømandshvile» ved Rungsted, hvor han boede til
1808; fra 1809-11 ejede han Langholmgaard ved Frederiksborg;
her fra flyttede han til Kjøbenhavn, hvor han døde 5. Juni 1821.
Han var fra 1783 Medlem af det kongl. Landhusholdningsselskab
og har som Kadetchef udarbejdet en Del Tegninger til Brug ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 28 15:29:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free