Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stigsen, Aage, -1170-, Stormand - Stigsen, Niels, -1249, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var den første til at storme den Træborg, Røverne havde bygget sig
paa Ølands Kyst, men vilde være bleven dræbt, om Broderen ikke
var kommen ham til Hjælp; selv blev A. S. saaret i Halsen. Ved
deres Hjemkomst deltoge de i det berømte Ringstedmøde. A. S.
er vistnok den Aage, som 10 Aar senere var Gjældkjær i Lund;
da Almuen rejste sig mod Kongsmændene, maatte han ty ind i
Lunds Domkirke for dernæst at fly til Valdemar. Trods
Skaaningernes Indsigelse blev han efter Kongens Sejer vistnok gjenindsat
i sit Embede. A. S. var end videre blandt de højbyrdige Mænd,
som efter Esbern Snares flammende Tale paa Odensemødet 1188
toge Korset for at være med til Jerusalems Befrielse, og han siges
at have været den ældste og raadviseste af disse Korsfarere. Toget
iværksattes imidlertid først i 1191, og lang Tid spildte man i Norge.
Da man endelig kom til det hellige Land, vare de store vesterlandske
Korstog endte, uden at Jerusalem var erobret. A. S. og
hans Fæller maatte derfor nøjes med at gjæste den hellige Stad
som fredelige Pilegrimme, og dernæst droge de hjem (1192). A. S.
og hans Brødre Peder og Niels tilhørte det vidtgrenede, fornemme
Broderskab i Knud Valdemarsens Kongetid; i Følge «Broderlisten»
hørte de hjemme i Jelling Syssel.
Hans Olrik.
Stigsen, Niels, –1249, Biskop, var Søn af Stig Galen, der
atter var Søn af Skjalm Hvides Sønnesøn Toke Ebbesen. Moderen
hed Christine. N. S., der saaledes hørte til Danmarks mægtigste
og berømteste Æt, valgte den kirkelige Vej, og da Budskabet om,
at Biskop Peder Jacobsen af Roskilde (VIII, 364) var død, naaede
til Danmark, valgtes han til hans Efterfølger (1225). Valdemar II
var den Gang endnu i tysk Fangenskab, saa at N. S. maatte vente
paa hans Stadfæstelse; Bispevielsen fandt derfor først Sted i 1226.
Valdemar viste ham sin Gunst ved (1230) at skjænke Roskilde
Bispestol Saltholm, der havde værdifulde Kalkstensbrud. Faa Aar
efter blev han Kongens Kansler, da Biskop Niels af Slesvig (XII,
203) døde. Overhovedet indtog N. S. en fremskudt Plads blandt
den Tids Bisper, og han lagde stor kirkelig Iver for Dagen, haandhævede
sit Kapitels Privilegier, deriblandt det fri Valg af Kanniker,
og var Klostrenes Ven. Sammen med Ærkebiskop Uffe og Biskop
Gunner af Viborg søgte han at sikre Sorø Kloster det Jordegods,
som Esbern Snares Søn Johannes Marsk havde skjænket det, men
som hans Arvinger ikke vilde afgive (1233). Her naaede han
ganske vist foreløbig ikke sit Maal; men da ved samme Tid Esbern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
