Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stiernholm, Frederik Christian, 1822-79, Officer - Stockfleth, Christian, 1639 (1640)-1704, Stiftamtmand og Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
konservativ og kun i ringe Grad levede sammen med Kammerater,
opnaaede han aldrig nogen stor Indflydelse i Hæren. I sine yngre
Aar og navnlig som Adjudant hos Ministeren deltog han i
Diskussioner i Pressen angaaende militære Spørgsmaal og skrev 1854
«Om Jærnbaner betragtede fra et militært Standpunkt, med specielt
Hensyn paa den danske Stat». Han døde 25. April 1879.
14. Juli 1860 ægtede han Augusta Fredrika Ancker, f. v. Schoultz,
Enke efter Legatstifteren C. A. A. (I, 213).
Erslew, Forf. Lex.
P. N. Nieuwenhuis.
Stockfleth, Christian, 1639(1640)—1704, Stiftamtmand og
Diplomat, var Søn af ndfr. nævnte Biskop Henning S. 1656 blev
han Student fra Christiania Skole, deltog med Studenterkorpset i
Forsvaret af Kjøbenhavn under Belejringen 1658—60 og foretog
derefter en længere Rejse til Tyskland, England, Frankrig,
Nederlandene og Italien. Efter sin Hjemkomst søgte han ind i Statens
Tjeneste, der i de nærmeste Aar efter Enevældens Indførelse
frembød særlig gode Chancer for unge, velbegavede Mænd uden for
Adelen; som Søn af en Biskop, der nød megen Anseelse og var
en temmelig formuende Mand, var det let for den unge S. at
komme frem. 1668 udnævntes han til Præsident i Christiania og
Direktør for Kommercien i Akershus Stift og 1680 til Assistensraad
og Sekretær i Norge. 1680 var han bleven Medlem af den til
Udarbejdelsen af Norske Lov nedsatte Kommission, og i Jan. 1682,
da Kongen fandt, at Kommissionens Arbejder skrede alt for langsomt
frem i Norge, fik han Ordre til uopholdelig at begive sig ned til
Kjøbenhavn med det indsamlede Materiale og fortsætte Arbejdet
her tillige med flere andre Kommissærer. Inden Udgangen af 1682
skulde det første Udkast være færdigt og blev det ogsaa;
Hovedandelen i Arbejdet tillægger L. M. Aubert S. og kalder denne
den første, der i nyere Tid fortjener Navn af norsk lovkyndig. I
de senere Arbejder med Lovbogen kom S. ikke til at deltage, da
han i Jan. 1683 udnævntes til Gesandt i Sverige, foreløbig med
Bibeholdelse af sine Embeder i Norge, som han fik Tilladelse til
at lade bestyre ved Vikarer. Han repræsenterede Danmark ved
det svenske Hof indtil Slutningen af 1691, ofte under ret
vanskelige Forhold, og vandt Navn som en meget duelig Diplomat. I
1691 vendte han tilbage til Norge som Stiftamtmand i Christianssand,
hvortil han allerede var bleven udnævnt 1689; tillige
udnævntes han 1691 til Amtmand i Nedenæs og Bamble Amter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
