- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
442

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockfleth, Christian, 1715-50, Stiftamtmand, Højesteretsassessor - Stockfleth, Hans Eggertsen, -1664, Borgmester - Stockfleth, Harald Viggo, 1824-79, Veterinær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

v. Heinen (f. 26. Juni 1730 d. 14. Febr. 1805), Dame de l’union
parfaite, Datter af Major Ulr. Fred. v. H. til Ulriksholm og
Catharina f. v. Brüggemann. Hun blev senere (1767) gift med
Stiftamtmand Caspar Herman Storm,

Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. IV, 296.
Dansk Tidsskr. 1898, S. 11 ff.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Stockfleth, Hans Eggertsen, –1664, Borgmester. Han
var formentlig født i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede i
Haderslev, hvor Faderen, Eggert S., den Gang var Borger, men hvorfra
han, formentlig under det tyske Indfald i 1627, ligesom flere andre
Sønderjyder, drog til Norge, hvor de siden forbleve; han boede
her i alt Fald 1629 og begravedes paa Bragernæs 1638. Sønnen
nævnes 1629 som Foged over Hadelands Fogderi og havde allerede
da en Gaard paa Thoten i Pant af Kronen. 1630-35 var han
Foged over Gudbrandsdalen, 1635-41 i Buskerud, hvor han havde
Kongens Savbrug sammesteds og Buskerud Gaard i Forpagtning
og drev Tømmerhandel. 1643 var han Borgmester i Christiania og
vedblev som saadan til sin Død, 19. Febr. 1664. Han gjorde
oftere Mageskifter med Kronen af Jordegods, af hvilket han i alt
Fald havde erholdt en Del for Pengeudlæg under Krigen (Hannibalsfejden).
1649 fik han og Peder Vibe med flere Privilegier paa
Hassel Jærnværk paa Modum. Sandsynligvis har han været en
formuende Mand, men fik dog oftere kongeligt Paalæg om at
betale Restancer og aflægge Regnskab. Han efterlod ikke Børn af
sit Ægteskab med Margrethe Mecklenburg, med hvem han allerede
1633 var gift; hun var en Datter af Raadmand Carsten M. i
Haderslev og Margrethe Johansdatter Schnell og blev begravet 21.
Juni 1660.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. IV, 202.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Stockfleth, Harald Viggo, 1824-79, Veterinær, blev født i
Kjøbenhavn 29. Sept. 1824. Faderen var Guldsmeddemester Heinr.
Chr. S.; Moderen hed Anna Louise f. Clausen. Da Forældrene
vare uformuende og havde mange Børn, kunde de ikke anvende
synderligt paa deres Undervisning, og S. kom først, da han var
13 Aar gammel, i en tarvelig Borgerskole. I 1840 tog han
Forberedelsesexamen ved Universitetet og blev Elev paa Veterinærskolen,
hvorfra han dimitteredes i 1844. Strax efter blev han ansat
som Kandidat i Skolens ambulatoriske Klinik, hvor han i 2 1/2 Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free