- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
462

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storch, Frederik Ludvig, 1805-83, Maler - Storch, Mathias Vilhelm Samuel, f. 1837, Landbrugskemiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var en stadig Gæst paa de tyske Udstillinger, sendte han i 12 Aar
kun 2 Malerier hjem til Charlottenborg; det ene var i 1843 «Amor
lærer Psyche at styre Roret; en Genius stemmer Lyren», der var
malet for Kongen af Württemberg; det andet, 1844, «Venus efter
Badet paaklædes af Gratierne», kjøbt af Kong Christian VIII.
Efter at dette Billede havde været at se i Kjøbenhavn, gik der
igjen en Række af Aar, inden S. lod høre fra sig i Hjemmet, i
det han 1852 udstillede en Gruppe «Italienerinder»; men fra den
Tid indtil et Par Aar før sin Død hørte han til Charlottenborgudstillingens
faste Stok, efter at han, der paa Kong Christian VIII’s
Bekostning 1845-46 havde foretaget en Rejse til Italien, 1852
havde taget Ophold i Fædrelandet. Der blev han agreeret af
Kunstakademiet (1852), men sit Medlemsbillede, der skulde have været
udført over Æmnet «Numa og Egeria», fik han først færdigt 1859
og indleverede det aldrig. Grunden dertil var efter al Sandsynlighed
den, at han strax efter sin Hjemkomst fik en saa stor Mængde
Bestillinger paa Portrætter, at de i de første 7-8 Aar optoge
næsten al hans Tid. Fra 1855 var det igjen væsentlig Æmner,
hentede fra den hellige Skrift, Historien og Digtekunsten, han
behandlede; nævnes kunne saaledes Altertavlerne «Kvinderne i Christi
Grav» (Smerup Kirke) og «Hyrdernes Tilbedelse» (Spjellerup Kirke)
samt flere Arbejder over Motiver fra «Sakuntala», Nordens
Sagnhistorie – «Heimer og Aslaug» – og nyere Poesi; hans «Grev
Otto af Oldenborg og Bjærgjomfruen» blev 1863 kjøbt af Kong
Frederik VII og skjænkedes af Grevinde Danner til den kongl.
Malerisamling; i 1865 vakte hans «Judith» ikke ringe Bifald.

S., der døde 2. Sept. 1883, var en nobel og ualmindelig elskværdig
Karakter, og hans fine Dannelse og inderlige Følelse give
de bedste af hans Kompositioner og Portrætter noget vist tiltalende.
Ved Siden deraf lide de dog af Mangler, imod hvilke de gode
Egenskaber ikke ret kunne veje op; hans Tegning er ingenlunde
ulastelig, Farven konventionel og Foredraget uden Kraft og
Personlighed. Af de 3 Billeder, den kongl. Malerisamling i Aarenes Løb
erhvervede af ham, er intet ophængt.

Weilbach, Nyt Konstnerlex.

Sigurd Müller.


Storch, Mathias Vilhelm Samuel, f. 1837, Landbrugskemiker.
Vilh. S. er født 21. Juli 1837 i Kjøng ved Assens, hvor Faderen,
Konsistorialraad Christian S., var Sognepræst. Moderen var Karen
Mathilde f. Gøtzsche. 1856 blev han Examinand ved den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free