- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
534

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studsgaard, Carl Ludvig, 1830-99, Kirurg - Studsgaard, Christian Beverlin, 1727 -1806, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Doktorgraden for en Afhandling «Om Osteomyelitis». Under Krigen
1864 virkede han som Overlæge ved Lasaretter paa Augustenborg
og Hvedholm og blev her bekjendt som en Operatør af megen
Dexteritet og Dristighed. Hans Resektioner ved Skudsaar, hvilke
han udførte efter den af den berømte tyske Kirurg v. Langenbeck
angivne Methode, vakte i øvrigt en ikke ringe Misstemning ved
det utilfredsstillende Enderesultat og vare medvirkende til, at han i
den følgende Tid blev stillet noget i Skygge. Foreløbig maatte
han nøjes med at være Distrikts- og Kommunelæge i Kjøbenhavn
(fra 1866), indtil han endelig 1875 blev Overkirurg ved
Kommunehospitalets nyoprettede 5. Afdeling, hvorfra han ved Holmers Død
1884 gik over til 1. Afdeling. I denne Stilling vandt han hurtig
stor Anseelse og Avtoritet, navnlig ved sin eminente operative
Dygtighed, sin uforstyrrelige Ro og Koldblodighed; hans tekniske
Færdighed udviklede sig efterhaanden til det virtuosmæssige, og fra
nær og fjærn sendtes Patienter for at blive opererede af ham. 1881
blev han titulær Professor. Med Bibeholdelse af sin
Hospitalsstilling blev han 1896 kongl. Livkirurg. Efter at han 1895 var bleven
Kommandør af Danebrog af 2. Grad, erholdt han 1898 1. Grad.

I Medfør af sin Avtoritetsstilling beklædte han en Række
Tillidshverv, saaledes var han Medlem af Sundhedskollegiet (1885
-96), af Bestyrelsen for «Foreningen til syges og saaredes Pleje i
Krigstid» og for «Samfundet, der antager sig vanføre Børn»,
ligesom han ogsaa var Medlem af Direktionen for det Classenske
Litteraturselskab. 1871-80 var han Censor ved medicinsk Examen.
Foruden sin Disputats har han kun publiceret en Del mindre
klinisk-kirurgiske Tidsskriftsafhandlinger; han var overhovedet den
fremragende Praktiker og kun lidet litterært og videnskabelig
anlagt. Hans Død indtraf 15. Febr. 1899 efter langvarige
Sygdomsanfald. – 1876 ægtede han Anna Elisabeth Gertner, f. Petersen,
Datter af Slotsgartner J. P. P. (XIII, 36) og Enke efter
Portrætmaler Joh. Vilh. G. (VI, 8).

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.
Hosp. Tid. XLII, 222 ff.
Bibl. f. Læger 7. R. X, 248 f.
Illustr. Tid. 26. Febr. 1889.

Jul. Petersen.


Studsgaard, Christian Beverlin, 1727-1806, Biskop, blev
født 12. Juni 1727 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, Niels Jensen
S., var Formand for Kornmaalerne; Moderen hed Maren f. Højer.
Han blev Student fra Aalborg 1745 og tog 3 Aar efter Attestats.
1751 blev han Dekan paa Kommunitetet, og s. A. kom han ind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free