- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
547

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Størsen, Mattis, -1569, Lagmand og Historiker - Støttrup, Morten Jensen, 1705- , Sekterer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Munk paa Krigstoget mod Stenviksholm og blev efter Sejeren sendt
med Krigsmagt til Nordland for at vinde denne Provins tilbage
efter Frafaldet. Han var 2 Gange gift, og hans 2. Hustru, Lucie
Hansdatter, overlevede ham; fra ham stammede en Præsteslægt i
Nordfjord. Han har o. 1550 skrevet en «Kort Beretning om
Kjøb-mændene ved Bryggen og deres første Indkommelse i Bergen»,
hvori han fremstiller Tyskernes Overgreb over Borgerne i Bergen
(trykt i «Norske Mag.» I, men med et uægte Tillæg), samt oversat
eller bearbejdet Kongesagaerne indtil 1263 under Titelen «Den
norske Chronike om de fremfarne Konger, Herrer og Fyrster, som
have vældigen regeret og styret Noriges Rige, uddragen af det
gamle norske paa Dansk». Denne Oversættelse stammer fra
Haandskrifterne «Kringla» og «Codex Frisianus», som da fandtes i eller
ved Bergen, blev udbredt i Afskrifter i Norge og Danmark og
blev længe efter M. S.s Død trykt i Kjøbenhavn 1594 under Jens
Mortensens Navn (XI, 477).

Norske Mag. I, 41 ff.
G. Storm, Snorre Sturlasøns Historieskrivning S. 266 ff.
Saml. Skrifter af Peder Claussøn Friis, Fortalen S. 52.
(Norsk) Hist. Tidsskr. 2. R. V, 271.

Gustav Storm.


Støttrup, Morten Jensen, 1705– , Sekterer. Faderen, Jens
Olesen, var Bødker og boede i Støttrup i Farsø Sogn, Gislum
Herred. M. og hans yngre Broder Niels Jensen S. (f. 1708) gik i
Aalborg Latinskole, hvorfra de 1728 bleve Studenter, «de nederste,
men ikke de ringeste af dem, der deponerede». De toge Examen
philos. 1731, men bleve snart stærkt paavirkede af herrnhutisk
Separatisme. 1734 drog M. S. hjem og besøgte da Broderen Anders
Jensen S.
, der var Guldsmeddesvend i Viborg. Da han her
fastholdt sine Særmeninger, vistes han bort fra Byen, men vendt
tilbage til Fædrenehjemmet blev han af den verdslige Øvrighed sendt
til Arresten i Viborg, hvor han endelig 1735 offentlig af bad sine
Vildfarelser. Efter et nyt Ophold i Kjøbenhavn vendte han s. A.
tilbage til Forældrene, denne Gang ledsaget af Broderen N. Da
de søgte at paavirke Forældrene, indstævnedes de for en
Provsteret, men forinden Dommen, der lød paa Landsforvisning, faldt,
brøde alle 3 Brødre op med Forældrene 1736 og vilde til
Kjøbenhavn, men de arresteredes i Nyborg, hvor de holdt Møder, og
sendtes til Viborg, hvor de holdtes i Fængsel. Der fra sendtes
M. og N. til Kjøbenhavn, hvor de sattes i Citadellet og en Tid
maatte arbejde i Smedjen, hvorfra de dog fritoges paa Provst Hviids
Forbøn. A. kom mellem «de ærlige Slaver» i Fredericia, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free