Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suhm, Peter Frederik, 1728-98, Historiker, Bogsamler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af H. Grams «kostbare og udvalgte Bibliothek», ligesom han med
den største Berømmelse omtaler J. Langebeks Tale
«Videnskabernes Haab under Kong Frederik V’s Regering» som et Mønster i
dansk Veltalenhed, han kunde ønske at efterligne. Her er nævnt
2 Mænd, der i Forbindelse med H. P. Anchersen fik stor
Indflydelse paa S.s Studieretning, og til hvem han sluttede sig med
megen Hengivenhed.
Det var i Selskab med saadanne Mænd, den unge Hof- og
Kammerjunker følte sig hjemme, og det var deres Bifald, han
søgte at vinde ved sine Skrifter. Det har sikkert derfor været en
stor Glæde for ham o. 1749 at blive optagen som Medlem af det
ved Langebek stiftede «danske Selskab til den nordiske Histories
og Sprogs Forbedring». Ogsaa til Holberg traadte S. i nærmere
Forhold, og det var langt fra, at den unge Mand, der ved Siden
af sine Oversættelser af Oldtidens Skribenter ogsaa forsøgte sig
som dansk Komedieforfatter, lod sit Mod nedslaa, ved at Holberg,
efter at have gjennemlæst et af hans dramatiske Forsøg, gav ham
det tilbage med den Bemærkning, at det «ikke duede meget».
Saa tog han fat paa Oversættelser af Plautus’ Komedier, og da
Holberg heller ikke fandt disse «at være med de bedste», gav S.
sig efter sin strænge Censors Forslag til at oversætte franske
Theaterstykker. Disse Forsøg maa være lykkedes bedre for ham, da
flere af dem bleve opførte paa den danske Skueplads. At Holberg
i det hele har sat ikke ringe Pris paa den mærkelige unge
Kammerjunker, der saa kjendelig var anlagt for litterær Virksomhed, og
som fandt sin bedste Glæde i lærde og dygtige Mænds Selskab,
viste han ved at ledsage S.s Oversættelse af «Pythagoræ gyldne
Vers, P. Syri Sentenser og Phædri Fabler» (1750) med et meget
anbefalende Forord. Og vist er det, at S., inden han endnu var
21 Aar, havde lagt en mærkværdig Forfatterevne for Dagen og
vist en litterær Interesserthed, der vel endnu var spredt over et
meget stort Felt, men dog tydede paa, at naar han kunde faa
Lykke til at samle sine Kræfter om større Opgaver, vilde han
kunne udrette noget betydeligt, da hans Arbejdsevne svarede til
hans Lyst og Gaver til litterær Virksomhed.
Medens S. brugte sine Ungdomsaar i Kjøbenhavn til flittige
Studier og travl Syslen med Pennen, var der gode Venner, som
tænkte paa at skaffe ham en mere betrygget Fremtid end den,
han kunde opnaa som uformuende Litterat. Thi Embedsvejen, der
jo ellers laa ham aaben, havde noget afskrækkende for ham, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
