- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
613

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svarteskaaning, Niels Jensen, -1410 - Svave, Johan, -1595, til Harridslevgaard - Svave, Peder, 1496(1492)- 1552, Diplomat, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

befalede ban paa det erobrede Axevalla, dermed forenede han
andre Len, især Øresten med Mark, endelig forflyttedes han til
Nykøpingshus i Sødermanland, som han beholdt til sin Død. Han
har sikkert styret disse store Len til Margrethes Tilfredshed, men
han glemte heller ikke sin egen Fordel, og ligesom Abraham
Brodersen (I, 384), hvem han synes at have staaet personlig nær,
vidste han at skaffe sig rigt Gods i Sverige, bl. a. 2 Herregaarde
i Vestergøtland. Han kom ogsaa i Forbindelse med Sveriges store
Adelsslægter, og hans eneste Søn, Jens, blev gift med en Datter af
den rige Nils Boson (af Ætten Natt och dag). Efter N. S.s Død
1410 blev denne Søn, der oftest kaldes Hr. Svarte Jøns, i Sverige;
Erik af Pommern gjorde ham dog en Tid til Høvedsmand paa
Akershus, hvor han spillede en Rolle under den norske Bondeopstand
i 1436, men kort efter vendte han igjen tilbage til Sverige,
og da her Bruddet kom med Danmark, sluttede han sig til
Svenskerne. Af hans 2 Sønner blev i Carl Knutssons Tid den ene
svensk Rigsraad, den anden Lagmand i Vestergøtland.

Erslev, Dronn. Margrethe S. 95. 163. 259 f. 269.
Styffe, Bidr. t. Skandin. Hist. III, S. CCLV f.

Kr. Erslev.

Svave, Johan, —1595, til Harridslevgaard, var Søn af
Jørgen S. til Harridslevgaard og Cathrine v. Buchwald og blev 1581
Hofjunker. Ved sin Fratrædelse fra denne Stilling 1584 erholdt
han Sorø Kloster i Forlening, men da dette Kloster 1586
omdannedes til en adelig Skole, erholdt han en større og
ansvarsfuldere Stilling som Lensmand paa Vordingborg, hvorfra han 1589
forflyttedes til Arensborg paa Øsel. Som Lensmand her døde han
1595, ugift.

Thiset.

Svave, Peder, 1496(1492)—1552, Diplomat, Rigsraad, var født
i Byen Stolpe i Pommern 1496 eller, efter andre Opgivelser, 1492;
baade Faderen, Gregorius Schwabe, og Moderen, Elisabeth v. Zitzwitz,
vare af gammel pommersk Adel. Som yngste Søn bestemtes han til
at gaa den gejstlige Vej og studerede, efter at have modtaget sin
første Undervisning i Stolpe og Stettin, først ved Universitetet i
Løwen og fra 1517 i Leipzig. Her henledte han Opmærksomheden
paa sig ved et Forsvarsskrift for sin Lærer Petrus Mosellanus i
dennes Strid med en anden Professor ved Universitetet. Han viste
sig heri som en slagfærdig og skarp Modstander og som en kyndig
Bruger af det latinske Sprog. 1519 eller 1520 drog han til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free