Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tast, Herman, 1490-1551, evangelisk Reformator og Superintendent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærk Formodning om, at han hældede til Gjendøberne
(Mennoniterne), der havde deres Tilhold i Soest og Egnen der omkring.
Manden, der besad en buldrende Veltalenhed, fik stort Tilløb og
viste sig snart som en ivrig Partistifter. At han lagde an paa at
drage Menigheden bort fra dens ved sin reformatoriske
Virksomhed højt fortjente Sognepræst, syntes tydeligt, naar han t. Ex. i
en Prædiken sagde: «Kjære Venner, hvad have I dog hidtil haft
for Præster, hvorledes ere I blevne førte bag Lyset af dem! De
have kun søgt eders Penge og Gods; men jeg søger eders Sjæles
Salighed.» Da han tillige efterhaanden fremkom med forskjellige
Vranglærdomme, og Forsøgene paa at bringe ham paa bedre Vej
mislykkedes, blev han suspenderet, og hans Sag (1550) indstævnet
for Konsistoriet i Slesvig, hvor H. T. mødte med en Række Klager
imod ham. Da Biskoppen imidlertid havde hørt det første
Klagepunkt, brød han af og sagde, at han vilde selv komme til Husum
for at jævne Sagen. Det gjorde han da ogsaa. Sagen blev i
Amtmand Jac. Rantzaus Nærværelse forhandlet i Kirkens. Kor.
Biskoppen trængte stærkt paa, at man skulde lade Kapellanen
blive i Embedet, og tilbød, at han selv fra Prædikestolen vilde
afhandle Sagen saaledes, at det nok skulde komme til Enighed.
Hertil gav H. T. endelig sit Samtykke, paa Vilkaar at de
vildfarende Artikler tilbagekaldtes. Bispen holdt nu 3 Prædikener om
Sagen; men de vildfarende Lærdomme omtalte han ikke, hvorimod
han undskyldte Kapellanen med, at han havde ladet sig henrive
af sin gudelige Iver. Et halvt Aar derefter udstedte Biskoppen
Kollats for ham som Sognepræst i Tetenbøl i Ejdersted. Saa var
H. T. da fri for ham; men denne Befrielse overlevede han ikke
ret længe, da han døde n. Maj 1551, 3 Dage før Biskop Tileman
v. Hussen, med hvem han ikke synes ret at have stemt overens.
Det er forholdsvis kun faa fuldt paalidelige Efterretninger fra
Samtiden, der ere os levnede om H. T., og trykte Skrifter af ham
kjendes ikke. Det eneste skriftlige fra hans Haand, som nu er
bevaret, er en Erklæring, afgiven 1539 efter Begjæring af Amtmand
Jesper Rantzau angaaende det Spørgsmaal, om en Mand eller
Hustru, der var forladt af sin Ægtefælle, maatte gifte sig igjen, et
Æmne, som Dr. Joh. Bugenhagen under sit Ophold her i Landet
siden, efter Christian III’s Ønske, behandlede i et eget Skrift: «Vom
Ehebruch u. Weglaufen». – Det fortælles, at H. T. i Begyndelsen
ikke ret kunde forsone sig med Præsteægteskabet, men at han dog
senere, efter sine Kollegers Tilskyndelse, giftede sig med sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
