Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tausen, Hans, 1494-1561, evangelisk Reformator og Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
traadte ind i Kirken, befalede han Prædikanten at holde op og
følge med ham til Bispen. Men han fik til Svar: «Her staar jeg
i en højere Herres Tjeneste; men naar jeg er færdig, skal jeg,
hvis Biskoppen ønsker det, komme til ham.» Hermed var
Anføreren dog ikke tilfreds, men forlangte, at Prædikanten strax skulde
følge med ham. Under Ordstriden lykkedes det H. T. at slippe
ned af Prædikestolen, og medens en Del af Borgerne trængte sig
om ham for at beskytte ham, vidste andre at skaffe sig
Forsvarsmidler, Kvinderne løb hjem og hentede deres Mænds Vaaben, og
snart stod en rustet og kampfærdig Skare omkring den elskede
Prædikant, saa Bispens Svende maatte forlade Kirken med
uforrettet Sag og ilsomt søge Tilflugt inden for Bispegaardens Mure.
Efter at have jaget dem paa Flugt forlangte Borgerne, at H. T.
skulde fortsætte sin Tale, som han ogsaa gjorde. Men det er ikke
at undres over, at der under slige Forhold faldt skarpe Ord fra
Prædikantens Mund, naar han brændende i Aanden skildrede
Romerkirkens Forvanskning af den sande Kristendom.
I Begyndelsen havde H. T. staaet ene, men efterhaanden
sluttede flere Mænd sig til ham som Ordets Forkyndere, navnlig M,
Jørgen Jensen Sadolin (XIV, 548), Korsbroderen Thøger Jensen
(VIII, 430) og den tidligere nævnte M. Jacob Skjønning. Selv
blandt Kapitlets Medlemmer var der flere, som bleve grebne af
det ny og levende Vidnesbyrd. Den evangeliske Frimenighed vandt
efterhaanden større Fasthed, og en ordnet Gudstjeneste indrettedes,
til bedste for hvilken H. T. 1528 udgav «En ret kristelig Fac.on
at kristne Børn paa Danske» og andre (nu tabte) Skrifter,
hvoriblandt «En kristelig Undervisning om Altergang og Skriftemaal»
(1529). Da Biskop Jens Andersen (Beldenak) i Odense fandt sig
foranlediget til at komme sin betrængte Embedsbroder i Viborg til
Hjælp ved at tilskrive Borgmestre og Raad i Viborg og Aalborg
(som da endnu hørte til Viborg Stift) og indstændig advare dem
imod «den forløbne Munks og K jætters», Morten Luthers,
Tilhængere, ansaa H. T. det for rigtigt offentlig at tage til Orde imod
ham. Hans «Ansvar til Bispens Sendebrev af Odense» er et med
Klarhed og Dygtighed affattet udførligt Stridsskrift, som ikke lader
nogen af Bispens Paastande ubesvaret. Det er skrevet 1528 og
udkom i Begyndelsen af det følgende Aar, trykt af Hans Vingaard,
der vistnok paa H. T.s Opfordring havde etableret et Bogtrykkeri
i Viborg, som kom Reformationens Sag meget til gode. Bl. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
