Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tausen, Hans, 1494-1561, evangelisk Reformator og Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tillige nogle Munke fra Køln, hvoriblandt den fremragende
theologiske Disputator Nicolaus Herborn, her til Lands kaldet Dr. Niels
Stagefyr. I Prædikanternes Kreds indtog H. T. Førerstillingen, og
ham skyldes det sikkert i alt væsentligt, at de strax til at begynde
med kunde fremlægge en i 43 Artikler affattet Bekjendelse om deres
Tro og Lære, hvori den hellige Skrift fremhæves som den ene
fuldkomne Rettesnor for Kristne. Prælaterne overgave Kongen 27
Klageposter mod de evangeliske Prædikanter, hvoriblandt følgende:
«Haver Mester H. T. tiltaget sig Biskops Magt at vie Præster og
skikke Prædikanter, der nu iblandt dem bruges for kristne Præster».
Paa disse Klagemaal gave Prædikanterne, atter med H. T. i Spidsen,
fyndige Svar, og saaledes fortsattes en Tid. Men det var ikke den
Vej, Bisper og Prælater havde ønsket at Sagen skulde gaa. De
krævede, at der skulde anstilles en latinsk Disputats, hvori Nic.
Herborns bekjendte dialektiske Evne kunde komme til at udfolde
sig; men Prædikanterne vilde ikke fravige, at Samtalen skulde holdes
paa Dansk. Spørgsmaalet om, hvem der skulde være Kampdommere,
kunde der heller ikke opnaas Enighed om. Imidlertid delte
Prædikanterne de ovennævnte Religionsartikler mellem sig og
prædikede over dem i Kjøbenhavns Kirker med vældig Kraft under
stort Tilløb, og i Virkeligheden kom de til at bære Sejeren hjem,
da Recessen af 14. Juli 1530 tilstod Frihed for Ordets Forkyndelse,
kun med den Begrænsning: «Dersom nogen prædiker eller lærer
noget andet, end han bevise kan med den hellige Skrift, da skal
den samme stande derfor til Rette.» Men Lærens Overensstemmelse
med den hellige Skrift var netop H. T.s Hovedkrav, og hans
Anke var, at Papisterne lærte anderledes, og at «de havde opført
en Kristenhed, som ikke var bestedt i Aand og Sandhed, som den
skulde være, men var fattet i Ædelse og Beklædning, i Kirkebygning
og Klosterlevned, i Lystændning og Vandviening, i Ofring og
Pilegrimsløb, i lang Læsning og Sang, i døde Mænds Bens
Be-prydelse og Sakramentets Højtidelighed etc.». Disse Ytringer
forekomme i H. T.s Skrift «Svar til den falske og ukristelige
Undervisning, som Lektor Poul skrev til Raadet i Kjøbenhavn om den
papistiske Messe», et Skrift, der i flere Henseender er betydningsfuldt
og viser H. T.s store theologiske Lærdom. Det blev 8. Dec.
1530 indleveret til Raadet, men udkom først i Trykken et halvt
Aars Tid derefter.
Den Ophidselse i religiøs og til Dels ogsaa i politisk Henseende,
som i hele Aaret 1530 fandt Sted i Kjøbenhavn, ytrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
