- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
149

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Texier, Joseph Peter, 1738-1818, Gehejmelegationsraad - Thaarup, Christen, 1795-1849, Litterat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1756 Ansættelse som Sekretær hos den hollandske Gesandt i
Lissabon Bosc de la Calmette og fulgte 1758 med denne til Kjøbenhavn,
hvorefter han beklædte en lignende Stilling hos den hollandske
Minister i Hamborg. 1763 traadte han i Tjeneste hos den ældre
Schimmelmann og rejste udenlands med dennes tredje Søn, Fritz.
Hjemvendt var han Attaché ved det engelske Gesandtskab i
Kjøbenhavn indtil 1768, da han udnævntes til Rejsesekretær og Kasserer
hos Kong Christian VII paa dennes Udenlandsrejse. Samtidig med
at Kongen fra i. Maj 1769 overtog den danske Skueplads, blev
det franske Skuespil stillet under Grev Holcks Overledelse og T.
udnævnt til Inspektør ved denne Institution. Holck afløstes snart
efter af Brandt, og i Marts 1771 udnævntes T. til Inspektør «ved
Skuespillet, alle Bals masqués og parés, Kapellet, Koncerterne og
Divertissementerne ved Hoffet samt Kunstkammeret» med aarlig
Løn^f 1200 Rdl. indtil Foraaret 1773, da de franske Komedier
ophørte. 1769 fik han Titel af Legationsraad. 1774 blev han
Generalrevisor ved det kongl. Lotteri og 1775 første Administrator af
samme. 1777 beskikkedes han til Resident og Konsul i Danzig
(indtil 1779). 1782 blev han første Direktør ved det kongl.
Kanalkompagni i Altona. I Aarenes Løb foretog han i den danske Stats
Interesse forskjellige Rejser i Finansanliggender, især til Holland.
1805 blev han Gehejmelegationsraad, 1815 tog han Afsked fra sin
Stilling som Direktør for det kongl. Fiskeri- og Handelsinstitut i
Altona og døde 30. Marts 1818. – T. ægtede 1. (1780) Suzanne
Marguerite Godefroy (f. 1755 d. 1804), Datter af den rige hamborgske
Kjøbmand César G. og Catharine f. Gautier, 2. (1807) en Frk. Plohr
fra Westfalen, der overlevede ham.

Schlesw.-Holst. Prov.-Berichte 1818, S. 553 ff.

Louis Bobé.


Thaarup, Christen, 1795-1849, Litterat, var en Søn af
nedenanførte Etatsraad Frederik T. og Margrethe Kirstine f. Barth. Født
i Kjøbenhavn 15. Avg. 1795 blev han ved Faderens forskjellige
Forflyttelser opfostret først i Norge, siden paa Bornholm og, efter en
temmelig uregelmæssig Skolegang i Rønne, i det Schouboeske
Institut og paa Herlufsholm, privat dimitteret 1813. 1816 blev han
ansat ved den lærde Skole i Slagelse, men tog Afsked 1819 for at
studere videre til filologisk Examen. Denne fik han dog ikke, men
levede i Kjøbenhavn som Litterat og Manuduktør, hjalp en Tid sin
Fader med Redaktionen af Bladet «Dagen» og deltog virksomt i
Stiftelsen af Studenterforeningen i 1820 sammen med sine Venner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:42 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free