- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
163

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thambsen, Otto Jacob, 1670-1724, Søofficer - Thaulow, Gustav Ferdinand, 1817-83, Pædagog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gik T. atter i hollandsk Tjeneste med en Konvoi til Grønland;
1698-99 fór han med et armeret Skib i venetiansk Tjeneste,
hjemkaldtes ved Krigsudrustningen 1700 og blev Chef for Fregatten
«Maagen», der detacheredes til Riga. Ved Oprettelsen af
Søkadetkorpset 1701 ansattes han som 3. Kadetofficer; 2 Aar senere blev
han næstkommanderende sammesteds. Han førte dette Aar atter
«Maagen», der ledsagede Frederik IV til Norge; 1705 og 7 var
han Chef for Kadetskibet «Frøken Elsken», 1706 Vagtskibschef i
Store Bælt, 1709 Chef for Transportskibet «Færø», der bragte den
danske Envoyé, Kommandør Just Juel, til Narva. 1710 var T. Chef
for Linjeskibet «Prins Christian», først i Admiral v. Støckens Eskadre,
senere ved Hovedflaaden, der 4. Okt. kæmpede paa Kjøge Bugt
med den svenske Flaade. 1711 og 12 var han Flagkapitajn i
Linjeskibet «Elefanten» under Generaladmiral U. C. Gyldenløve; med
denne deltog han 29. Sept. i Ødelæggelsen af den svenske
Transportflaade under Rygen, men for øvrigt synes de ikke at have
staaet paa nogen god Fod, thi Vinteren derefter klager T. over,
at «Generalen» betager ham enhver Lejlighed til at signalisere sig.
1713 var T. atter til Søs, denne Gang som Chef for Linjeskibet
«Ebenezer»; desuden førte han en Eskadre, der krydsede i
Østersøen og bragte en Transport til Admiral Sehested ved Stralsund.
1714 var han atter Eskadrechef, denne Gang først paa en
Expedition til Norge, senere i Østersøen. 1715 gjorde T. Tjeneste som
Eskadrechef ved Hovedflaaden under Admiral P. Raben, der 8.
Avg. havde et blodigt Sammenstød ved Jasmund med den svenske
Flaade. Som saa ofte, hvor Raben førte Kommandoen, fik Slaget
et Efterspil i Form af Anklager og Krigsretter; ogsaa T. led
herunder; han anklagedes for ikke at have gjort sin Pligt. Først 3
Aar efter blev denne Sag tilendebragt; men uagtet T. med Ære
frifandtes, erholdt han dog ved Udgangen af 1719 Afsked. 8. Okt.
1723 udnævntes han dog til Gouvernør paa St. Thomas, og her
døde han 1/2 Aar efter sin Ankomst til Øerne, 17. Sept. 1724.
Hans Enke, Birgitte Cathrine f. Wissing, Datter af Kammerraad
Jens Jensen W. og Elisabeth Meulengracht, døde i Kjøbenhavn
i Sept. 1758. – T. var en anset, dygtig og kundskabsrig Officer,
hvis Dannelse stod over største Parten af hans samtidiges.

C. With.


Thaulov, jvfr. Taulov.


Thaulow, Gustav Ferdinand, 1817-83, Pædagog, blev født
6. Juli 1817 i Byen Slesvig, hvor hans Fader,Johan Frederik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:15 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free