- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
173

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Therkildsen, Hans Michael, f. 1850, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Therkildsen, jvfr. Terkildsen.


Therkildsen, Hans Michael, f. 1850, Maler. M. T. er født
3. Nov. 1850 i Landsbyen Lystrup ved Horsens som Søn af
Landmand Therkild Nielsen (f. 1804 d. 1883) og Karen f. Hendriksen
(f. 1807 d. 1874). Efter at have lært at tegne paa den tekniske
Skole i Horsens gjennemgik han 1868-74 Kunstakademiet i
Kjøbenhavn og modtog en Tid privat Vejledning af Constantin Hansen.
Paa Charlottenborgudstillingen debuterede han 1875 med «Et
Bondehus», der 1876-78 efterfulgtes af forskjellige Folkelivsbilleder; i
1879 vakte han ikke ringe Opmærksomhed, især ved Genremaleriet
«3 Piger», der tillige med 2 af hans andre Arbejder blev kjøbt
af Kunstforeningen. I de følgende Aar udstillede T. flere
værdifulde Genrebilleder som «En Husmandskone, der har Besøg af sin
Naboerske» og «Et Ordskifte i Mejeriet», men kastede sig dog
med stedse voxende Forkjærlighed over Skildringen af Dyrenes Liv,
i det han tillige udviklede sig til en meget dygtig Landskabskunstner;
til hans betydeligste Arbejder høre adskillige af dem,
hvori Mennesker og Dyr vises i Forhold til hinanden i fri Luft,
saaledes det flere Gange reproducerede «En ung Pige, som giver
en Hest Brød» (1880). I sidstnævnte Aar begav T. sig ud paa
sin første større Rejse og opholdt sig en Tid i Paris, hvor han
modtog en ikke ringe Paavirkning af den nyere franske Kunst.
Han, der allerede tidligere havde lagt afgjorte koloristiske Anlæg
for Dagen, udviklede der i væsentlig Grad sin Sans for malerisk
Helhed; hans Foredrag blev livfuldere og bredere, og i Formen
vandt hans Billeder efter Opholdet i Frankrig betydelig i Retning
af Fylde og Glans. I 1882, 1884 og følgende Aar var T. atter i
Udlandet, sidste Gang i Frankrig og Italien med Stipendium fra
Akademiet; 1887 tilkjendtes Udstillingsmedaillen ham for det store
«Køerne vandes», og s. A. blev for første Gang et Billede af
ham – «Kaade Heste» – erhvervet til Statens Samling, der
foruden dette ejer 4 af hans Arbejder. Som særlig betydelige mellem
disse kunne nævnes det store «Paa Brakmarken» (1883), «Heste i
Dyrehavens (1884) og «En Hyrdedreng med sin Hjord» (1901;
Musæet i Maribo). Navnlig de 2 sidste ere karakteristiske Prøver
paa T.s Produktion og vise ham som en saa vel i Henseende til
Formgivning som til malerisk Teknik fuldt udviklet Kunstner, der
komponerer sikkert og smukt og ejer en ikke almindelig Evne til
at samle Figurer og Landskab til fælles harmonisk Virkning. Ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free