Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thiele, Carl August, 1702-63, Musiker, Theaterdirektør, Forfatter - Thielo, Caroline Amalie, 1735-54, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogle, som forekomme i Komedier af Holberg («Plutus»,
«Sganarels Rejse til det filosofiske Land», «Den forvandlede Brudgom»).
En 4. Samling «Komediestykker» tilføjedes i 1761. Desuden
udgav T. tyske Oder, et Par Hæfter Menuetter og en Samling
«Musikaliske Galanteristykker» af forskjellige Komponister, indeholdende
dels Sange, dels Brudstykker af Symfonier arrangerede for Klaver
m. m. Af hans musikpædagogiske Skrifter maa nævnes «Tanker
og Regler fra Grunden af om Musikken», som han i 1746 udgav
efter Opfordring af det et Par Aar i Forvejen stiftede «Musikalske
Societet», og som er den første paa Dansk affattede Bog om
Musikken, der er udkommen i Kjøbenhavn.
Musikforeningens Festskrift I.
Holbergs Komedier, Jubeludg., III.
V. C. Ravn.
Thielo, Caroline Amalie, 1735-54, Skuespillerinde, hvis Fader
var ovfr. nævnte C. A. T., fødtes 1. Marts 1735 i Kjøbenhavn, og
lige fyldt 14 Aar begyndte hun sin Theaterbane som Medlem af
den Troup, hvormed hendes Fader fra 1747 gav danske
Komedieforestillinger i Kjøbenhavn. Hun, der allerede Aaret efter, da det
nye Theater paa Kongens Nytorv aabnedes, var fuldkommen
udvoxet, blev hurtig Publikums erklærede Yndling lige saa meget ved
sin pikante Livfuldhed som ved sin legemlige Dejlighed; selv den
kritiske Franskmand la Beaumelle maatte indrømme, at «i Paris
vilde man finde Jfr. T. særdeles lækker». Hun skildres som rank
af Figur, yppig, efter som hun blev ældre, snarere svulmende af
Former, med et smukt, aabent Ansigt, der fik Liv og Lys af et
Par store, talende Øjne. Fra først af spillede hun de skjælmske
Ungpiger og de muntre Elskerinder, saaledes Holbergs Leonoraer
til hans fulde Tilfredshed; efterhaanden udvidede hun sit
Repertoire til de lunefulde Koketter og aandfulde Verdensdamer, og fra
det borgerlige Lystspil hævede hun; der som Lucilia i «Melampe»
viste en ikke almindelig Evne til Versfremsigelse, sig til Tragediens
Pathos som Portia i Deschamps’ «Cato». Alt syntes at love et
rigt og langt Kunstnerliv – Jfr. T. havde endog med Held
oversat St. Foix’ «Deucalion og Pyrrha» –, da Døden pludselig 5. Febr.
1754 ramte hende. Hendes Bysbørn, der ganske nylig havde set
hende dejlig og livssprudlende paa Theatret – 30. Jan. havde hun
henrevet som Sophronia i «Livet er en Drøm» – og paa Gaden,
fæstede almindelig Tiltro til det Rygte, der fortalte, at hendes
erklærede Elsker, den russiske Minister Baron Korif, i Vrede over,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
