- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
220

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Christian Albert Frederik, 1827-96, Officer, Krigsminister, Politiker - Thomsen, Christian Jürgensen, 1788-1865, Musæumsmand og Arkæolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vedtagelse i April 1894 kompleterede Fæstningsarbejdet og muliggjorde
dets Godkjendelse.

Ved det paa Forliget følgende Ministerskifte 7. Avg. 1894 blev
T., som i 1890 var udnævnt til Generallieutenant à la suite, atter
Krigsminister, hvad der var et heldigt Valg, da han som den
erfarne Politiker og med sit nøje Kjendskab til Personer og Forhold
bedre end nogen anden kunde styre Hærvæsenet efter
Provisorietiden, hvad der ogsaa gav sig Udtryk i ret tilfredsstillende
extra-ordinære Bevillinger. Det viste sig dog snart, at hans Helbred lod
en Del tilbage at ønske; i Begyndelsen af 1896 søgte han en
længere Orlov, som han benyttede til en Rejse i Udlandet, men da
ingen Bedring indtraadte, erholdt han 25. April i Følge Ansøgning
sin Afsked, hvorefter han hensov 28. Juni s. A. – 14. Nov. 1856
var han bleven gift med Thora Michelle Voss, Datter af Professor,
Dr. med. Christian Louis V. i Kjøbenhavn. Ægteskabet forblev
barnløst.

Illustr. Tid. XXXVII, Nr. 40.
Wulff, Den danske Rigsdag S. 313.
Nationaltid. Nr. 7259.

P. N. Nieuwenhuis.

– Det Tiaar, 1884-94, hvori C. A. F. Thomsen fungerede som
Direktør for den kongl. Veterinær- og Landbohøjskole, hører til de
mest betydningsfulde i denne Institutions Liv. Efter at forskjellige
indre administrative Forhold vare omordnede, ledede T. med stor
Dygtighed de langvarige Forhandlinger, som gjennem en
Kommissionsbetænkning af 1887 førte til Lov af 12. April 1892, anselige
Udvidelser ved Nybygning, Ombygning og Anskaffelse af
Samlingsgjenstande, stærk Forøgelse af Lærerpersonalet, Forbedring af dets
Lønninger og de øvrige Vilkaar for dets Arbejde, Udvidelse af
Forsøgsvirksomheden, gjennemgribende Reform af Undervisnings- og
Examensplanen; en Række yngre Lærere afløste det Slægtled, der
fortrinsvis havde fulgt Højskolen fra dens Oprettelse i 1858. T.s
politiske Indflydelse kom paa mange Maader Højskolen til gode,
men medførte ogsaa, at han maatte fratræde Stillingen som
Direktør, inden Ombygningen og Undervisningsreformen vare fuldførte.

A. Oppermann.


Thomsen, Christian Jürgensen, 1788-1865, Musæumsmand
og Arkæolog, fødtes 29. Dec. 1788 i Kjøbenhavn. Faderen var
Justitsraad Christian T., en anset og velstaaende Grosserer og
Skibsreder, der tillige bl. a. var Direktør ved Nationalbanken. Ogsaa
Moderen, den kloge og fromme Hedevig Margretha f. Jürgensen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 28 15:29:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free