- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
225

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Christian Jürgensen, 1788-1865, Musæumsmand og Arkæolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Leder. Ved ham gik Betydningen af de nationale Samlinger ind i
den almindelige Bevidsthed. I sine senere Aar havde han under sig
Oldnordisk Musæum, Ethnografisk Musæum, Møntsamlingen,
Antiksamlingen, Malerisamlingen og Musæet for Skulptur og Kunstflid,
og dem alle omfattede han med Varme og Interesse. Oldnordisk
Musæum stod vel nok hans Hjærte nærmest. Her færdedes han
tidlig og silde, foreviste Oldsagerne, forklarede dem og vandt ved
sit ejendommelige, varme og hjærtefulde, livlige Væsen alle, med
hvem han kom i Berøring. Dette vidner Samtiden enstemmig, og
ikke mindst herved var det, at han i sin Levetid skaffede Musæet
en Tilgang som intet andet Lands. Hans Popularitet har levet
længe efter, at han selv var gaaet bort. For sine underordnede
var han en faderlig Ven, for de unge studerende den altid
hjælpsomme Vejleder. Meget tiltalende var saaledes – det være nævnt
exempelvis – hans Forhold til den noget yngre B. E. Hildebrand,
kjendt fra en delvis offentliggjort Brevvexling. Han havde stor Evne
til at forhandle, ogsaa med Rigsdagen, stundum maaske, efter de
yngres Mening, i sine sidste Aar med lidt for megen Sky for
Konflikter. Personlig var han beskeden og tarvelig. Hans Lønning var
stedse ringe, og til 1832 oppebar han slet ingen Gage. For egen
Regning foretog han en Del Rejser, til Sverige, Wien, Paris, London.
Kun da han 1861 fra Kong Frederik VII overbragte Kejser
Napoleon III en Gave af Oldsager, rejste han paa offentlig Bekostning.

En saa fremskudt Virksomhed kunde ikke blive uden ydre
Anerkjendelse. Allerede 1821 udnævntes T. til Kancelliraad, 1845
fik han Etatsraadstitelen, og 1854 blev han Konferensraad.
Kommandørkorset af Danebrog gaves ham 1851, og 1858 modtog han
ved en kongl. Haandskrivelse Storkorset. Til det Vaabenskjold,
der, om ikke Frederiksborg Slots Brand var kommen imellem, skulde
have været udført for ham, havde han valgt Devisen: «Først
Sagerne, saa Skrifterne», og et Vaaben, der hentydede til
Tredelingstanken. End videre bar han forskjellige udenlandske
Ordener, ligesom et stort Antal lærde udenlandske Selskaber havde
valgt ham til korresponderende Medlem eller Æresmedlem. Af det
kongl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog blev han
Medlem 1816; af Oldskriftselskabet var han Medlem fra dets
Stiftelse i 1825, en kort Tid før sin Død dets Vicepræsident (efter
Wegener). Det smukkeste Udtryk for den almindelige Højagtelse
for ham var vel nok dette, at Medlemmer af Rigsdagen i 1860,
efter Opfordring bl. a. af H. N. Clausen, H. Hage og Lehmann,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free