Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thórdarson, Gunnlaugur, 1819-61, Litterat - Thordersen, Helgi GuSmundsson, 1794-1867, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thord Degn, 1360, s. Degn (IV, 229).
Thórðarson, Gunnlaugur, 1819—61, Litterat, Søn af Præsten
paa Desjarmýri i det østlige Island Thórður Gunnlaugsson og
Sigríðr Hjörleifsdatter, fødtes 17. Jan. 1819. Efter at være dimitteret
fra Bessastad Skole 1840 studerede han først Lægevidenskaben, men
levede senere i Kjøbenhavn, beskæftiget med litterære Arbejder
angaaende islandske Forhold, deriblandt ogsaa nogle Sagaudgaver,
som dog næppe vidne om dyberegaaende Studium. Han døde 17.
Nov. 1861.
Erslew, Forf. Lex.
Kr. Kaalund.
Thordersen, Helgi Guðmundsson, 1794—1867, Biskop,
var en Søn af Fængselsøkonom, senere Handelsbestyrer, Guðmundur
Thórðarson og Steinunn Helgadatter. Han blev født i Reykjavik
8. April 1794 og dimitteret fra Latinskolen paa Bessastad 1813.
1814—19 frekventerede han Kjøbenhavns Universitet og tog
theologisk Attestats 1819. S. A. vendte han tilbage til Island og
underviste Børn i Reykjavik den paafølgende Vinter. 1820 blev han
kaldet til Sognepræst for Saurbær paa Hvalfjardarstrond, blev 1825
forflyttet til Odde Præstekald i Rangárvalla Syssel og næste Aar
udnævnt til Herredsprovst. 1836 blev han Domkirkepræst i
Reykjavik, hvor han meget snart vandt Ry som sit Lands fortrinligste
Prædikant og en nidkjær Sjælesørger. 1846 efterfulgte han
Steingrimur Jónsson i Bispeembedet og modtog Bispeordination af
Biskop Mynster. Som sin Formand i Embedet boede han de første
Bispeaar paa Gaarden Laugarnes, tæt ved Reykjavik, men flyttede
senere til selve Byen. Ved Altingets Gjenoprettelse 1843 fik han
Sæde i Tinget som kongevalgt Altingsmand og deltog som saadan
i alle Tingets Samlinger indtil 1865, ligesom han ogsaa havde Sæde
i den i Anledning af den islandske Forfatningssag særlig
sammenkaldte Forsamling 1851. Uden egentlig at spille nogen Rolle i det
politiske Liv fik han en Del Indflydelse paa det kirkelige
Lovgivningsarbejde i Tingets første Samlinger, ligesom saa vel
Latinskolens Forflyttelse fra Bessastad til Reykjavik som den gejstlige
Dannelsesanstalts Oprettelse i ham fandt en varmt interesseret
Talsmand. Som den islandske Kirkes Tilsynsmand roses han som en
samvittighedsfuld Embedsmand og, saa længe hans Kræfter tillode
det, en flittig Visitator, uden at det dog lykkedes ham at faa
gjennemført en fuldstændig Visitation af det store Stift. Han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
