Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorláksson, Gudbrandur, 1542-1627, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holar, tegnede det første nogenlunde nøjagtige Islandskort og
forfærdigede Glober m. v. Han var en myndig og herskelysten Mand,
og hans praktiske Sans gav sig Udslag i den Iver, hvormed han
dels søgte at bedre Præstestandens Kaar, dels stræbte at fremme
Bispestolens og sine egne timelige Interesser. Dette inddrog ham
i en Række Stridigheder med Landets verdslige Øvrighed, som
tiltoge i Heftighed og fyldte en stor Del af hans Embedstid.
Forholdet blev allerede spændt ved, at G. Th. ved direkte
Henvendelse til Regeringen udvirkede adskillige Kongebreve stem m ende
med hans personlige Ønsker, i det han gjorde gjældende, at
Kongemagten i alle kirkelige Forhold var enemægtig, og at Saadanne
Sager vare den verdslige Øvrighed uvedkommende. Men navnlig
blussede Striden op ved den Hensynsløshed, hvormed han inddrog
under Bispestolen tidligere afhændet Jordegods og for sig selv
krævede tilbage, hvad hans Slægt uretmæssig havde mistet. Saa
længe Frederik II levede, havde han Medhold hos Regeringen, og
allerede 1569 fik han sig og Medarvinger tildømt alle de
Ejendomme, som Biskop Gottskalk for o. 50 Aar siden havde aftvunget
hans Morfader Jón Sigmundsson under Paaskud af Ægteskab i
forbuden Grad. Senere skaffede han sig en bitter Fjende i den
samtidige Lagmand Jón Jónsson, hvis Gaard han vilde inddrage som
Kirkeejendom, og Fjendernes Antal forøgedes ved Biskoppens
fortsatte Krav paa visse Morfaderen tidligere tilhørende Gaarde. Da
denne sidste Sag 1591 skulde for Retten, fremlagde Modparten
nogle for den for længst afdøde Jón Sigmundsson ærekrænkende
Breve, som skulde bevise, at hans Gods i sin Tid var fradømt
ham med rette. Brevene vare øjensynlig forfalskede, men først
1593 lykkedes det G. Th. at faa dette fastslaaet ved Dom, og han
ansaa sig i denne Sag højlig forurettet. I Anledning af de mod
hans Morfader fremsatte Beskyldninger, i Følge hvilke han skulde
have dræbt sin Broder og sine Børn, skrev han 3 Forsvarsskrifter
(1592, 1595, 1608), af hvilke navnlig det sidste i voldsomme Udtryk
vendte sig mod Bagvaskelsens formentlige Ophavsmænd, til Dels
Landets ansete Mænd, deriblandt flere da afdøde. Heraf
benyttede hans Modstandere sig, da der efterhaanden havde rejst sig
Misstemning mod Biskoppen, og fik ham 1620 dømt til Kongens
Naade og Unaade for ubeviste Beskyldninger mod afdøde
Lagmand Jón Jónsson m. fl. Han fik Valget mellem at lade Sagen
gaa til højeste Ret eller bøde 1000 Rdl. og valgte det sidste.
Til Forsvar for de ved hans Henvendelser til Regeringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
