- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
281

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thornam, Johan Christian, f. 1822, Kobberstikker og naturhistorisk Tegner - Thorning, Ove, 1725-1801, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Thornam, Ludovica Anine Vilhelmine Augusta, 1853-96, Malerinde.
Hun var Datter af Overlærer Ludvig T. (f. 1819 d. 1879)
og Anine Charlotte Frederikke f. Norup (f. 1824 d. 1895) og født i
Horsens 30. Nov. 1853. Efter at have modtaget Vejledning i
Tegning og Maling af forskjellige og malet en Del Studier paa egen
Haand debuterede hun 1878 paa Charlottenborg med et Portræt; i
de følgende Aar udstillede hun Portrætter af den fra Krigen 1864
kjendte Kapitajn B. C. M. Aarøe, Musikdirektør Balduin Dahl og
adskillige private og vandt Anerkjendelse for Evne i Retning af
Karakteropfattelse og for vel udviklet Formsans; de faa
Genremalerier, hun lod fremkomme, vare ikke egnede til at vække varig
Interesse. 1887 rejste hun udenlands med offentlig Understøttelse
og studerede 3 Aar i Paris og Rom, hvor hun atter opholdt sig
1893-94. Mellem hendes senere Arbejder er Selvportrættet, 1890,
det værdifuldeste. Hun døde i Kjøbenhavn 27. Maj 1896. – En
Søster til hende, Emmy Marie Caroline T., født i Horsens 10. Marts
1852, har fra 1882 udstillet en Række smagfuldt og omhyggelig
udførte Blomstermalerier samt et enkelt Landskab.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Sigurd Müller.


Thorning, Ove, 1725-1801, Præst, blev født 2. Juli 1725 paa
Gjøl, hvor hans Fader, Provst Anders Pedersen T. (d. 1748), var
Sognepræst. Moderen hed Geske Cathrine f. Printzler (d. 1768).
Han blev Student fra Aalborg 1743 og fik Attestats 1748. I
Kjøbenhavn manuducerede han og var bekjendt som en duelig
Theolog, hvorfor der tildeltes ham rigelig akademisk Understøttelse, H.
Gram var ogsaa hans Velynder. Alligevel opnaaede han kun et
af de ringeste Præstekald i Landet, i det han 1750 blev Præst paa
Manø. Aaret efter ægtede han Formandens Datter, Christiane
Junghans. Da han 1754 lod en Prokurator fra Ribe prædike for
sig, fik han en Stræng Irettesættelse af Biskop H. A. Brorson. Det
blev ham derefter vanskeligt at opnaa Anbefaling til Forfremmelse,
og først efter 10 lange Aar forflyttedes han til Toftlund i det
tørninglenske. Fjærnt fra Bibliotheker og litterære Hjælpemidler
samlede han her sine Excerpter fra sin Kandidattid til en udførlig
«Bibel- og Kirkehistorie» (2 Dele, 1772), som han i en yderlig
krybende Tone dedicerede Grev O. Thott i Haab om hans
Protektion til Forflyttelse. Det blev let for Kritikken at finde Bogens
mangfoldige Svagheder og Smagløsheder (end ikke Holbergs
Kirkehistorie existerer for T.); men med al dens Pedanteri kunde den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free