- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
317

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Aage Axelsen, -1477, Rigsraad - Thott, Axel Pedersen, -o. 1446, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorimod Kongen endnu i 1477 indløste Varberg fra Arvingerne.
Fru Merete levede endnu 1479, men var død 12. Okt. 1481.

Ligesom A. A. øjensynlig har holdt betydelig længere fast ved
Erik af Pommern end f. Ex. Broderen Oluf, saaledes viste han
omkring Aar 1470 større Troskab mod Christian I end hans yngre
Halvbrødre. Er der end adskilligt dunkelt i hans Historie i disse
Aar, er saa meget dog klart, at han var den mest danske af de
Axelssønner, der levede efter 1464, og han har vistnok saa længe
som muligt stræbt at undgaa Bruddet med Kongen. Ogsaa i
Styrelsen af sine Len viser han sig i det hele i et heldigt Lys, saa
at Befolkningen gjentagne Gange roser ham for hans Forhold over
for den.

Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 420 f.; 1901, S. 566.
P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 141 ff.

William Christensen.


Thott, Axel Pedersen, –o.1446, Rigsraad, var Søn af
Væbneren Peder Axelsen af Herlev i Gers Herred og Juliane
Pedersdatter Grubbe og forekommer som Væbner maaske 1390, men i alt
Fald 1394; Ridder er han sandsynligvis blevet ved Erik af
Pommerns Kroning 1397. Allerede under Dronning Margrethe nævnes
han flere Gange i offentlige Anliggender og har vistnok alt da
været Medlem af Rigsraadet;, en mere fremtrædende Rolle spiller
han dog under Erik af Pommerns Eneregering. Saaledes var han
i 1417 blandt dem, der skulde dømme mellem Kongen og Roskilde
Bispestol om Retten til Kjøbenhavn, og var 1423 hos Kong
Sigismund i Anledning af Striden om Slesvig og Aaret efter i
Flensborg som en af Kong Eriks befuldmægtigede i den samme Sag.
1428 nævnes han som Flaadeanfører under Krigen med Hansestæderne
og deltager i den følgende Tid gjentagne Gange i
Forligsforhandlinger saa vel med disse sidste som med Svenskerne
efter Engelbrechts Rejsning, der i øvrigt ogsaa havde berørt
ham paa anden Maade.

A. P. havde senest 1410 faaet Lunde Ærkestols Slot Elleholm
i Pant, som først efter længere Tids Forløb indløstes fra ham. Af
Kronlen havde han i 1414 Helsingborg, i 1415 Varberg og i 1419
foruden det sidste Slot tillige Falkenberg, Skanør og Falsterbo.
Skanør og Falsterbo har han, som det synes, haft allerede 1416;
men især er det Varberg, hvortil hans Navn er knyttet, i det han
beholdt dette Len lige til sin Død. I 1434 faldt dog Engelbrecht
ind i Halland, og Nørrehallands Almue gik ham til Haande, saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:42 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free