Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Erik Axelsen, -1481, svensk Rigsforstander - Thott, Henrik, 1606- o. 1675, til Boltinggaard, Faarup og Kjeldkjær m.fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laurens. Hans ovennævnte 2. Hustru levede endnu 1493, men var
død 1496.
Styffe, Bidrag t. Skandinaviens hist. III-IV.
P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 116 ff.
William Christensen.
Thott, Henrik, 1606-o.1675, til Boltinggaard, Faarup og
Kjeldkjær samt Gladsaxe og Svinebjærg i Skaane, var Broder til
ovennævnte Fru Birgitte T. (d. 1662). Efter at have studeret
udenlands – han blev 1621 immatrikuleret ved Universitetet i Leiden –
tjente han fra 1628 som Sekretær i Kancelliet, fik 1633 Ventebrev
paa det første ledigblivende Kannikedømme, men har dog næppe
opnaaet noget saadant, eftersom han 1635 fratraadte sin Stilling i
Kancelliet for at overtage Stavanger Len, som han havde til 1641.
Fra 1641-48 var han Lensmand paa Bergenhus og fra 1648-57
og atter 1659-60 paa Dronningborg. Desuden havde han haft
forskjellige særlige Hverv; saaledes var han 1629 den ene af de 2
Adelsmænd, som udsendtes for at besigtige Kronens jyske Slotte
og Len efter de kejserliges Indfald; senere førte han som
Oberstlieutenant 2 Fænniker i Stavanger og Agdesidens Len
hjemmehørende Knægte, og 1649 opvartede han som Skjænk ved Prinsesse
Frederikke Amalies Daab. Medens han tidligere havde været en
velstaaende Mand og bl. a. havde haft Hovedgaardene Hastrup,
Skaarupgaard og halve Bjørnsholm i Pant, gik det senere stærkt
tilbage for ham. Faarup maatte han alt 1655 sælge til sin Søster
Anne, og sine øvrige Hovedgaarde vesten Sundet maatte han
efterhaanden gaa fra for Gjæld. Desuagtet overlod han efter Skaanes
Afstaaelse med stor Redebonhed Kronen sine Hovedgaarde østen
Sundet til Anvendelse som bornholmsk Vederlagsgods. Kronen
viste sin Paaskjønnelse, dels ved at tilskjøde ham Holbæk
Ladegaard med mere Gods, dels ved 1660 at udnævne ham til
Stiftslensmand over Aarhus Stift og Amtmand over Aarhus Amt, hvilket
Amt han dog alt Aaret efter ombyttede med Holbæk Amt, men
disse Begunstigelser vare ikke tilstrækkelige til at hindre hans Ruin,
eftersom Godset var blevet ilde medtaget under Krigen og desuden
strax gik tabt til hans Kreditorer. Som en fuldstændig ruineret
Mand mistede han alt 1662 sin Amtmandsstilling og maatte søge
Kongen om en Naadegave til Livets Ophold. Han levede endnu
20. Nov. 1674, men i saa stor Nød og Trang, at det end ikke
vides, naar han, den sidste Ætling paa Mandssiden af en af de
en Gang saa berømte 9 Axelssønner, døde. H. T. var 3 Gange gift:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
