Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thure, -1265-, Cistercienserabbed - Thuren, Christian Laurits, f. 1846, Arkitekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opnaaede ganske vist, at Bisperne Esger af Ribe og Niels af Slesvig
afsagde en for Klosteret forholdsvis gunstig Voldgiftsdom (Nov.
1264), i det Klosteret vel skulde yde Bispen det Gjæsteri, hans
Forgængere havde været vante til, men være fri for at udrede
«Biskopsgave» og have Ret til selv at oppebære Helligbrudsbøder af
sine undergivne. Men hvad hjalp det, at Tyge tiltraadte
Overenskomsten, naar han dernæst tiltvang sig Gjæsteri i Øm med et 10
Gange saa stort Følge som i gamle Dage! Og under den følgende
Strid bandlyste han Klosteret og dets Abbed. Da opsøgte T. den
pavelige Legat Kardinal Guido, der selv var Cistercienser og nylig
var kommen til Danmark. T. fulgte med Guido til Lybek, hvor
Kardinalen bandlyste Tyge, der udeblev ved tredje Stævning, paa
Grund af hans Fjendskab mod Jacob Erlandsen; selv oplæste T.
her et Klageskrift mod Biskoppen, men Legaten opsatte at fælde
Dom. T. fulgte nu Guido videre til Bremen; men her maatte han
blive paa Grund af Sygdom (1266); Jacob Erlandsen skulde saa
varetage hans Interesser hos Kardinalen. T. vendte senere tilbage
til Øm, men ikke som Sejerherre. Og da Biskop Bonde af
Slesvig (II, 492) efter Legatens Bud optraadte som Dommer i Striden,
og Tyge i sin Vrede greb til nye Voldsomheder, medens
Kongebreve bragte T. de frygteligste Trusler, fandt han det raadeligst at
flygte til Sønderjylland. Her fik han Bonde til at bandlyse Tyge,
og Guido stadfæstede Dommen (1267); men Klosterets Godser
forødtes imidlertid, og Munkene opgave Modstanden. Under disse
Forhold nedlagde T. sin Stav (1268), rimeligvis for at unddrage sig
Ansvaret for et ydmygende Forlig. Hans senere Skæbne kjendes
ikke.
Script, rer. Dan. V.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. Schlesw.-Holst.-Lauenburg. Gesch. VIII.
A. D. Jørgensen, Hist. Afhandl. II.
Hans Olrik.
Thuren, Christian Laurits, f. 1846, Arkitekt. T. er født i
Kjøbenhavn 21. April 1846 som Søn af Snedkermester Laurits T.
(f. 1816 d. 1870) og Susanne Marie f. Schrøder (f. 1816 d. 1898).
Han er Elev af J. H. Nebelong og har gjennemgaaet Kunstakademiet,
hvor han fik Afgangsbevis 1868 og den mindre Guldmedaille
1874 for Opgaven «Lokale til et dramatisk Selskab». 1878 blev
han ansat som Bygningsinspektør paa Frederiksberg og virker endnu
i denne Stilling. Han ægtede 1872 Emma Marie Magdalene Madsen
(f. 22. Juli 1847 d. 9. Febr. 1896), Datter af Restavratør Frands M.
af Helsingør og Sophie Marie f. Lindahl. T. har udfoldet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
