Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tietgen, Carl Frederik, 1829-1901, Bankdirektør - Tillisch, Christian Ludvig, 1797-1844, Kabinetssekretær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mangeartede Virksomhed. 1896 trak han sig tilbage fra sine forskjellige
Stillinger, og Resten af sit Liv levede han i Stilhed, dels i sit
Hjem i Kjøbenhavn, dels i Syden og dels paa sin Landejendom
Strødam ved Hillerød.
Han døde 19. Okt. 1901. Baade de, der i hans Levetid havde
været hans ubetingede Tilhængere, og de, der havde haft Anledning
til at kritisere forskjellige af hans Handlinger, samledes i
Erkjendelsen af, at han havde været en ualmindelig betydelig
Personlighed, som den danske Handelsstand vilde have Vanskelighed ved
at opvise Magen til, og at hans Virksomhed havde været en
mægtig Faktor i Danmarks økonomiske Fremskridt.
Tietgen, et Livsbillede (1895).
Marstrand, C. F. T. (1902).
Clausen, Vore store Mænd S. 456 ff.
H. Rørdam, Peter Rørdam III, 376.
Nyrop, Det Suhrske Hus S. 161 f.
Schrøder, Danmarks Næringsveje og Hjælpekilder I, 127 ff.
Illustr. Tid. XIII, 95; XLII, 196.
Kjøbenhavns Børstid. Maj 1891.
E. Meyer.
Tillisch, Christian Ludvig, 1797-1844, Kabinetssekretær.
T., Søn af Oberst Georg Frederik T. (f. 13. Okt. 1759 d. 2. Sept. 1845)
og Augusta Elisabeth f. v. Stemann (f. 20. Juni 1770 d. 27. Nov. 1835),
blev født paa Gaarden Favervraa ved Christiansfeld 28. Juli 1797.
Han dimitteredes 1816 fra Herlufsholms Skole, tog den juridiske
Embedsexamen 1820 og ansattes 3 Aar efter som Avskultant i
Rentekammeret. Efter at T. 1825 havde faaet Titelen Kammerjunker,
konstitueredes han s. A. som Amtmand paa Færøerne og
fik 1828 fast Udnævnelse som saadan. 1830 forflyttedes han som
Amtmand til Aabenraa og Løgumkloster. T. havde Sæde. som
kongevalgt Deputeret for Færøerne i Østifternes 2 første
Stænderforsamlinger, 1835 og J838. Som Amtmand i Slesvig satte T. sig
nøje ind i Hertugdømmets Forhold og fulgte med den største
Opmærksomhed den slesvig-holstenske Bevægelse. Efter at Christian VIII
1840 havde tildelt ham Kammerherretitelen, udnævnte han ham 15. April
1841 til Kabinetssekretær, i hvilken Stilling T. kom til at udøve
stor Indflydelse paa Kongen. I det følgende Aars Slutning kom
den tyske og den danske Befolkning i Hertugdømmet til at staa
skarpt over for hinanden som en Følge af den Sprogstrid, hvortil
den Stænderdeputerede P. Hiort Lorenzens Optræden i Stændersalen
i Slesvig gav Anledning (X, 387 f.) Udkastet til det kongl.
Reskript af 2. Dec. 1842, der indeholdt Svaret paa Lorenzens Klage,
var affattet af T. Kongen udtalte deri, at han ikke kunde billige
Stænderforsamlingens Beslutning om, at det i hvert enkelt forekommende
Tilfælde skulde gjøres afhængigt af Forsamlingens Tilladelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
