Print (PDF) - On this page / på denna sida - Topsøe, Vilhelm Christian Sigurd, 1840-81, Forfatter - Tordenskjold, Peder, 1691-1720, Søhelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere Skrifter. 1891 udkom i 3 Bind de «Samlede Fortællinger». -- Faa T.s Grav paa Assistens Kirkegaard har «Journalistforeningen i Kjøbenhavn» rejst et Monument med hans vellignende Buste i Bronce, udført af Billedhuggeren Aksel Hansen. P. Hansen, Illustr. dansk Lit. Hist. Nutiden 1880, Nr. 211. Illustr. Tid. 1881, Nr. 1138. P. Hansen. </chapter><chapter name="Tordenskjold, Peder, 1691-1720, Søhelt"> Tordenskjold, Peder, 1691-1720, Søhelt, Søn af Raadmand Johan (Jan) Wessel (f. i Bergen 11. Marts 1646, d. i Throndhjem 1716) og Maren f. Schøller (f. i Throndhjem 17. April 1656, d. 1742). Faderen, der i sin Ungdom fór til Søs og i den spanske Arvefølgekrig blev tagen til Fange og ført til St. Malo i Frankrig, var en alvorlig og Stræng Mand; han havde i sit Ægteskab 12 Sønner og 6 Døtre; af førstnævnte var Peder W. den 10. i Rækken, født i Throndhjem 28. Okt. 1691. Som Barn viste W. sig tidlig som en vild og forvoven Knægt, der voldte Forældrene mange Bryderier. For at neddæmpe hans urolige Sind, satte Faderen ham først i Skrædderlære; men han løb der fra og kom derefter i Lære hos en Barber, hos hvem han dog heller ikke forblev ret længe. 1704 foretog Frederik IV en Rejse til Norge og besøgte ved denne Lejlighed Throndhjem, ved Bortrejsen saa W. sit Snit til at slippe hjemme fra i det kongl. Følge; paa Eskadren, hvormed Kongen sejlede, kom han velbeholden til Kjøbenhavn, men stod da rigtignok uden noget som helst Støttepunkt i den fremmede By. Den kongl. Konfessionarius Dr. Peder Jespersen fattede imidlertid Godhed for den 14aarige Dreng og antog ham til Tjener. I Kjøbenhavn vaagnede ret W.s Lyst til Søen, og med den ham ejendommelige Frimodighed indgav han 1706 i Marts en Ansøgning til Kongen om at blive Søkadet. Vel lykkedes Forsøget ikke strax, men til Dels fik han dog sit Ønske opfyldt, i det han fra Nov. 1706 til Avg. 1708 som yngste Skibsdreng foretog en Rejse med Vestindiefareren «Christianus Qvintus» (Kapitajn N. C. Boomfeldt) til Guinea og Vestindien. Efter Hjemkomsten fik han Tilladelse til at deltage som Volontær i Kadetternes Undervisning, og da i Nov. en Kadet var død, befalede Kongen udtrykkelig, at W. skulde ansættes i det ledigblevne Nummer. Til Bevis for, hvor vanskeligt det kan være at bedømme unge Mennesker, kan anføres, at Kadetchefen C. T. Sehested (XV, 488) herimod gjør gjældende, at W. vel en Tid lang har gaaet paa Holmen, men hverken kan sin Navigation eller Artilleri og desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>