- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
471

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trampe, Adam Frederik Rigsgreve, 1650-1704, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Trampe, Adam Frederik Rigsgreve, 1650-1704, Officer,
Søn af Befalingsmand over Uckermünde Philip v. T. og Elisabeth
f. v. Krassow, var født 4. Marts 1650 paa Tentzerow i Pommern.
Som 18aarig tog han dansk Krigstjeneste, 1670 blev han Fændrik
i Feltherrens Regiment, hvor han 1672 blev Lieutenant og 4 Aar
efter Kapitajn. I den Skaanske Fejde avancerede han rask; 1677
blev han Major og Aaret efter Oberstlieutenant, men han maatte
ogsaa døje adskilligt: han blev fangen i Helsingborg 1676, undveg,
men blev Aaret efter saaret ved Stormen paa Malmø. Som saa
rnange andre tyskfødte Officerer fæstede T. en dansk Brud; 24. Maj
1683 ægtede han Generaladmiral Cort Adelers (I, 82) Datter, Sophie
Amalie (f. 10. Avg. 1666 d. 1734), og tilbragte nu en Række
fredelige Aar i Hjemmet, som kun afbrødes af det lille hamborgske
Felttog 1686, hvori T. deltog med det sjællandske Infanteriregiment,
hvis Chef han var ble ven 2 Aar forinden. T., som var en dreven
Hofmand, var meget yndet af Christian V, der gjorde ham til
Mentor for sin Søn, Christian Gyldenløve; og fra 1691-94 fulgte
han sin unge Myndling i den pfalziske Arvefølgekrig. Stillingen
var ikke altid behagelig, den unge Kongesøn chikanerede sin
besværlige «Aufseher», men Kongen lønnede ham ved 1693 at gjøre
ham til Brigader, og Marechal Luxembourg fremhævede hans
Tapperhed.

Næppe var T. kommen hjem og havde etableret sig som
Godsejer ved at kjøbe Løgismose og Flenstofte, før han paa ny
maatte udenlands, men denne Gang som Generalmajor og Chef
for det lille Hjælpekorps, der fra 1696-98 stod i kejserlig Tjeneste.
Sidstnævnte Aar bleve Korpset og dets Chef overladte til August II,
og T. erhvervede sig den polske Konges Gunst, som han alt
havde opnaaet Kejserens. Han kom hjem 1699, men Aaret efter
sendtes han i diplomatisk Ærende til August II for at forlange
Hjælpetropper til den Krig, som Danmark førte mod Gottorp og
dets Garanter. Sendeisen lykkedes, for saa vidt som Sachsen
virkelig sendte nogle Regimenter til Undsætning for Frederik IV,
men Hjælpekorpset gjorde kun ringe Gavn. T. forblev nogle Aar
hos August II; 1701 led han den Skuffelse, at han ikke blev Chef
for det danske Hjælpekorps, som udlejedes til Kejseren, der gjærne
havde set ham i Spidsen for det, men Frederik IV trøstede ham
ved 1702 at give ham det hvide Baand, og Aaret efter blev han
Generallieutenant og fik Ordre til at afløse Chr. Gyldenløve som
Hjælpekorpsets Chef. Han førte det fra Italien til Ungarn og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:15 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free