- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
497

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trepka, Johan Christian Mathias, 1809-50, Officer - Treschow, Frederik Conrad Bugge, 1822-93, Udgiver af Postadressebog - Treschow, Frederik Wilhelm (efter Daabsattesten: Willum Frederik), 1786-1869, Højesteretsadvokat og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Reserve under Henckel kom til, var 13. Bataillon rede til at hjælpe
til med at tage Byen tilbage.

T. var anerkjendt som en af Hærens talentfuldeste og
kundskabsrigeste Officerer. Læssøe havde, da han var Stabschef, tænkt
sig T. som sin Efterfølger, hvis han selv skulde falde. T.s Bortgang
var derfor ogsaa blandt dem, der især blev beklaget. For ham
selv var Døden maaske snarest en Befrielse. Hans medfødte
Tungsind, der i visse Maader havde hindret hans fortræffelige
Egenskaber i fuldt ud at gjøre sig gjældende, var bleven næret ved
hans Hustrus Sygelighed og tidlige Død. 2. Juni 1841 havde han
ægtet Ida Louise Mathilde Falbe (f. 30. Juni 1822), Datter af
Kammerherre C. T. F. (V, 41); hun blev brystsvag og døde 27. Nov. 1849
paa en Sørejse, hun foretog af Helbredshensyn. – Deres eneste
Søn, Christian T., blev dødelig saaret paa Als 29. Juni 1864. En
Datter var gift med Maleren Carl Bloch (II, 399).

Den dansk-tyske Krig, udg. af Generalstaben, III, 2, 1491 ff.
N. P. Jensen, Den første slesvigske Krig II, 524 ff.
Gandil og Duus, 13. Bataillons Hist.
Vort Forsvar Nr. 376 (1895).

H. W. Harbou.


Treschow, Frederik Conrad Bugge, 1822-93, Udgiver af
Postadressebog, blev født 31. Dec. 1822 i Kjøbenhavn og var Søn
af Told- og Konsumtionskasserer i Holbæk, Justitsraad Andreas T.
og Anna Maria f. Wandell. Han var først Landmand, blev 1854
Kopist i Holmens Kontor, 1861 Fuldmægtig og 1869 Kontorchef
ved Orlogsværftet og Overkrigskommissær; 1891 avancerede han til
Chef for Orlogsværftets Regnskabsvæsen, en Stilling, som ellers
baade før og senere har været besat med en Søofficer. Igjennem
sin Svoger Justitsraad Erichsen, der redigerede Hof- og
Statskalenderen, kom han ind paa statistiske Arbejder. Den til
Statskalenderen 1854 udarbejdede Stedfortegnelse førte ham til i 1869 at
udgive «Postadressebog for Kongeriget Danmark», et nyttigt og
omhyggelig udarbejdet Værk, der med offentlig Understøttelse udkom
i forøgede Udgaver 1877, 1883 og 1890 foruden adskillige Tillæg.
– T., der døde 22. Avg. 1893, havde 26. April 1858 Bryllup med
Augusta Axelsen, Datter af Kasserer ved Sorø Akademi
Kammerraad Nic. Bouthée A. og Caroline Aug. f. Randrup.

Sofus Elvius.


Treschow, Frederik Wilhelm (efter Daabsattesten: Willum
Frederik), 1786-1869, Højesteretsadvokat og Politiker, blev født
15. Sept. 1786 i Kjøbenhavn som Søn af nedennævnte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free