- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
543

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trolle, Jacob, -1601, til Trudsholm, Sonnerup og Brudager - Trolle, Mette, 1637- - Trolle, Niels, 1520-65, til Braade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hun skal siden have ægtet en tysk Herremand, Franz Ernst
v. Mandelsloh og døde 12. Jan. 1639.

Thiset.


Trolle, Mette, 1637– , Datter af nedennævnte Niels T.
(d. 1667) og født 14. Avg. 1637, blev 4. Juni 1654 gift i Odense
med Jørgen Reedtz til Vedø (XIII, 562). Ægteskabet velsignedes
med ikke færre end 15 Børn, men synes ellers ingenlunde at have
været lykkeligt, i det Jørgen Reedtz stod langt tilbage for sin
begavede, kundskabsrige og indtagende Frue. Hun, der ikke uden
Held forsøgte sig i Digtekunsten og det endog paa Fransk og
Hollandsk, kom desuden tidlig, vistnok igjennem sin Broder
Corfits T. (S. 531), til at staa i et ømt Forhold til Griffenfeld, da
endnu Peder Schumacher, hvilket imidlertid hævedes, da denne
strax efter Tronskiftet 1670 ønskede at gifte sig og derfor
foranledigede Jørgen Reedtz udnævnt til Gesandt i Madrid for saaledes
at blive af med M. T., der, om end meget mod sin Vilje, maatte
følge sin Ægtefælle til Spanien. Griffenfeld vedblev dog at
interessere sig for hende og gjennem den bekjendte Gabr. Milan
(XI, 337) stod han i Brevvexling med hende. I hendes Breve, der
ret lægge hendes lidenskabelige og intrigante Natur for Dagen,
omtaler denne «Fandens Frue af en Madame», som Klevenfeldt
kalder hende, stedse sin Ægtefælle med den største Ringeagt.
Hendes og flere af Børnenes Overgang til den katholske Tro
foranledigede da ogsaa et fuldstændigt Brud mellem Ægtefællerne, og
ved Mandens Hjemkaldelse 1679 forblev hun i Spanien, hvor hun
i den Grad skal være kommen i Gunst hos Dronningen, at hun fik
Titel af Hertuginde af Avera og en stor aarlig Pension. Hendes
senere Liv er ubekjendt.

Thiset.


Trolle, Niels, 1520-65, til Braade, som han 1562 tilbyttede
sig med Stervede og Raade Len af Kronen for Torupgaard paa
Halsnæs, var Broder til Søhelten Herluf T. og blev født 23. April
1520. Efter en Tid at have tjent som Hofsinde ægtede han 19. Sept.
1557 Anne Henriksdatter Friis (f. 1. Sept. 1540). I Dec. 1564 fik
han Ordre til at møde med sine Heste og Harnisk i Skaane;
men 2 Maaneder efter fik han Kontraordre at skulle tjene til Søs.
Om Sommeren førte han da ogsaa Orlogsskibet «Danske
Christopher» under sin berømte Broders Kommando. Han deltog i
Kampen under Femern 4. Juni og kom uskadt derfra, medens
Broderen fik sit Banesaar; men i det paafølgende blodige Slag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free