- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
591

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuxen, Laurits Regner, 1810-75, Præst, Sprogmand - Tuxen, Lauritz Regner, f. 1853, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gerhardine Andrea Høst (f. i Flensborg 23. Nov. 1813, d. 2. Okt.
1882), Datter af Dr. med. Marcus Gerhard H., Læge i Flensborg.
1850 kaldedes han til Sognepræst i Tumby og Strukstrup i Angel,
og 1860 valgtes han til det 5. gejstlige Valgdistrikts Suppleant
ved Slesvigs Stænderforsamling. 1864 blev han afsat af de
preussisk-østerrigske Civilkommissærer og opholdt sig derefter i
Kjøbenhavn, til han 1866 udnævntes til Præst i Borup ved Randers,
hvorfra han tog sin Afsked 1869. Han døde 4. Maj 1875. –
T. har udfoldet en ret omfattende, men spredt og uensartet
Forfatter- og Udgivervirksomhed. Hans litterære Produktion var
i høj Grad foranlediget og præget af de Livs Vilkaar, hvorunder
han virkede, og af Forhold af rent personlig og privat Natur.
Hans tidligste Skrifter ere Bearbejdelser efter Tysk. Indholdet
er pastoraltheologisk og pædagogisk: «Repertorium for bibelske
Texter og Ideer til Lejlighedsprædikener og Taler» (1840), «Skema
til Dyrenes Naturhistorie» (1846), «Dansk Læsebog for
Begyndere» (1848), der udkom i en Mængde Oplag lige til 1866; i
dette Aar udgav han tillige «Læsebog for Borger- og
Almueskolernes øverste Klasser». 1844 udgav han «Italiensk Sproglære»
sammen med Ernesto Dalgas. Da T. som Præst i den sydlige
Del af det 1851 oprettede blandede Sprogdistrikt i Mellemslesvig
blev stillet Ansigt til Ansigt med en Befolkning, der «i en
ubegribelig kort Tid og med en ubegribelig Letsindighed» havde
ombyttet sin gamle sønderjyske Dialekt med Plattysk, kom han paa
den Tanke at beskrive dette Sprog, og 1857 forelaa hans Bog
«Det plattyske Sprog i Angel». Skriftet har foruden den
specielle dialektologiske tillige en almindelig sproghistorisk Interesse
ved dets Paavisning af Maaden, hvorpaa Denationaliseringen
foregik, og de forskjellige Faser, den gjennemløb. Efter sin Afsættelse
udgav T. «H. A. Brorsons egne Salmer» (1865), et i typografisk
Henseende prægtig udstyret Optryk af de gamle Sanghæfter,
hvorimod det med Hensyn til Nøjagtighed lader en Del tilbage at
ønske. Hans sidste Skrift var «Molbohistorier, med Illustrationer
af Marinemaler Blache» (1866). Bogen indeholder Molbohistorier
fra alle Lande, 2. Udg., illustreret af Bernhard Olsen (1875), blot
de nordiske.

Erslew, Forf. Lex.

P. K. Thorsen.


Tuxen, Lauritz Regner, f. 1853, Maler. L. T. er Søn af
nedennævnte Direktør Nicolai Elias T. og født i Kjøbenhavn 9. Dec.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:15 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free