Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Corfits, 1606–64, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var hans Sendelse 1641 til Kejser Ferdinand III i Regensburg for
at virke for Christian IV’s Fredsmægling og for Kongens særlige
Interesser i Nordtyskland; ham personlig havde den imidlertid
indbragt Udnævnelsen til tysk Rigsgreve.
Men langt vigtigere for Bedømmelsen af hans Færd i disse
Aar er hele hans politiske Holdning. Da Christian IV bortgiftede
sine Døtre til Adelsmænd og gav de fleste af disse store Stillinger,
har det sikkert været hans Tanke derved at skabe sig en Kreds,
til hvilken han kunde støtte sig og Kongemagten over for Resten
af Rigsraaderne. For C. U.s Vedkommende regnede han ogsaa
foreløbig rigtig. Det er næppe for dristigt at sige, at Statholderen
har haft til Ledestjærne for sin Politik at slutte sig nøje til
Kongen og underordne sig hans Vilje og Ønsker for derigjennem at
vinde yderligere frem i hans Gunst og i Magt. Ved vigtige
Lejligheder skilte han sig fra sine Fæller i Rigsraadet, afgav paa
Trods af den hidtil herskende Sædvane Særbetæhkninger, hvis
Brod ofte var rettet mod dem. Han støttede saaledes Kongen i
hans Ønske om Troppehvervinger, men navnlig fulgte han ham
ivrig eller drev ham maaske endda frem i hans Sundtoldpolitik;
herved kommer han til at dele Ansvaret med Christian IV for de
ulykkelige Følger, denne Politik fik for Forholdet til Nederlandene
og Sverige. Der var dem, som mente, at det ikke alene var
politiske eller fiskale Betragtninger, der her ledede ham, men at han
ogsaa drog personlig Fordel deraf, berigede sig selv ved
Sundtolden. Bevises kan denne Beskyldning ikke, men man tør ikke
heller helt afvise den, saa meget mere som U. i disse Aar fra at
have været en gjældbetynget Mand naaede frem til at lægge
Grunden til stor Rigdom. Sin Formue anbragte han nu og siden
fuldt saa meget i Kapitaler, som han udlaante paa Rente, som i
Jordegods. Hvad dette angaar, havde han sin fædrene Gaard
Bavelse paa Sjælland, som han dog bortmagesklftede mod Mattrup;
senere erhvervede han Saltø, ligeledes paa Sjælland, ved Kjøb fra
sin Svoger Valdemar Christian og Torup i Skaane ved Kjøb fra
Jochum Beck (II, 20); desuden besad han Ejendomme i Norge og
Godser i Bøhmen.
1. April 1643 blev hans store Dag. Den bragte ham
Udnævnelsen til Rigshofmester. Fra nu af var han Rigsraadets fornemste
Medlem, Indehaver af det højeste Rigsembede, Statens
Førsteminister; han kunde optræde med langt større Myndighed end
hidtil, og han havde opnaaet al den Gunst, han kunde vente af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
